I Randers Kommune vil politikerne sikre, at der skal være svinekød på menuen i kommunale institutioner. Det politiske krav bliver tolket som en reaktion på »den stigende religiøsitet i samfundet«.
Der skal være frikadeller og flæskesteg på menuen i kommunale institutioner.
Svinekød er traditionel, dansk mad, og det skal derfor være et tilbud i alle kommunale institutioner med bespisning uanset børnenes etniske, kulturelle eller religiøse baggrund.
Så klar er meldingen fra et borgerligt flertal i Randers Kommune bestående af Venstre og Dansk Folkeparti (DF).
Dermed holder kronjyderne liv i den årelange debat om svinekød eller ej på menuen i offentlige institutioner. En debat der ikke alene foregår i kommunerne, men også finder vej til Christiansborg.
En debat, der nok handler om kost, men i høj grad også om værdier, kulturer, og i hvilket omfang der i Danmark skal tages hensyn til religiøse skikke.
Og en debat, der senest blussede op for et par uger siden. En taxachauffør i København fik tilkendt en erstatning på 10.000 kroner af Ligebehandlingsnævnet, fordi hans arbejdsgiver uretmæssigt havde afvist at tilbyde ham et særligt job, da han som muslim havde problemer med at give hånd til kvinder.
Gruppeformand for DF og formand for teknik- og miljøudvalget i Randers Frank Nørgaard understreger, at DF og Venstre »ikke tager noget fra nogen« med kravet om gris på gaflen i kommunale kostplaner.
»Men i bund og grund handler det om, at man stille og roligt er i gang med at fjerne noget, der tidligere har været en selvfølgelighed i det, man kan kalde dansk kultur. Det gør man for at give nogle særrettigheder til en bestemt befolkningsgruppe,« fortæller han.
Altså muslimer?
»Ja, og det bryder jeg mig lige så lidt om, som muslimer bryder sig om svinekød,« siger han.
Frank Nørgaard forklarer, at »ingen nu vil til at tvinge muslimske børn til at spise frikadeller«.
»Vi siger bare, at svinekød skal være på en del af kostplanen. De dage, der er svinekød på menuen, skal der være alternativer, f.eks. kylling. Vi vil gerne tage religiøse hensyn, men ikke på bekostning af god, dansk mad,« forklarer han og oplyser, at udspillet fra de to partier bliver behandlet i udvalg i denne uge, og at byrådet skal tage endeligt stilling til det i januar.
Som han siger, så er det »kommet os for øre«, at institutioner fravælger svinekød af hensyn til muslimer.
»Vi hører om forældre, der ikke tør sige fra over for dem, der gerne vil fjerne svinekød, fordi de er bange for, at det går ud over deres børn,« tilføjer Frank Nørgaard.
De Konservatives integrationsordfører, Naser Khader, understreger, at det er op til kommunerne selv, om de vil servere svinekød eller ej. Han kan dog godt forstå den randrusianske udmelding.
»Vi skal passe på ikke at tage så meget hensyn til mindretallet, at det går ud over flertallet. Vi har set, hvordan der i nogle institutioner alene bliver serveret halalslagtet kød, men der kan jo sagtens være børn fra hjem, der er imod halal,« siger han:
»Tag sådan noget som bederummet på politigården i Aarhus. Jeg har været i 20 ud af 22 arabiske lande, hvor jeg har besøgt politistationer, uddannelser og andre institutioner, og ikke et eneste sted har jeg set et bederum. Hvorfor skal vi så have det her i Danmark? Det er for meget. Man kan praktisere sin religion privat.«
Randers kan blive en af de første kommuner, der stiller et politisk krav om svinekød i kommunale institutioner. I Hvidovre Kommune har de allerede besluttet, at »det skal være en rettesnor, at fremmed madkultur skal betragtes som et supplement til – ikke erstatning for – dansk madkultur«. Og at »hensynet til fremmede kulturer må ikke hindre, at der serveres traditionelle danske retter«.
Ifølge viceborgmester og folketingsmedlem Mikkel Dencker (DF) kan det betyde, at muslimske børn på dage med svinekød på menuen i stedet må spise mere af tilbehøret.
»Der vil ikke nødvendigvis være alternativer,« forklarer han:
»For os at se er det indlysende, at der bliver serveret dansk mad, fordi vi bor i Danmark.«
Imam Naveed Baig, Dansk Islamisk Center, anerkender, at politikere kan indføre krav om svinekød i deres institutioner. Men han kalder det »en glidebane«.
»Hvad er det næste, man bliver bekymret for, når det gælder muslimer? Hvorfor ikke have tillid til, at institutionerne selv kan finde ud, hvad der passer dem bedst i forhold til deres sammensætning af børn,« siger imamen, der også er næstformand for Islamisk-Kristent Studiecenter.
Kun et spørgsmål om mad
SFs integrationsordfører, Jacob Mark, advarer imod at gøre spørgsmålet om svinekød til et spørgsmål om integration.
»Så længe man sikrer, at det er mad til såvel dem, der spiser svinekød, som dem, der ikke gør det, så har det nok ikke den store betydning for integrationen,« mener han.
Ifølge den københavnske familiefar Martin Skriver er meldingen fra Randers »et symptom på den stigende religiøsitet i samfundet«.
Tidligere i år vakte han opsigt, da han i Berlingske fortalte, hvordan det havde vist sig umuligt for ham at finde en vuggestueplads på Amager til sin søn, hvor der ikke blev taget religiøse hensyn i forbindelse med kosten.
»Det er åbenbart blevet nødvendigt at insistere på svinekød,« mener han.
