Opdateret søndag kl 7.15

Helsingørmotorvejen blev lørdag aften ved 21.30-tiden spærret i begge retninger mellem afkørsel 13, Gl. Holte, og frakørsel 14, Nærum. Søndag morgen er motorvejen fortsat spærret - ifølge Vejdirektoratet er der endnu ingen tidshorisont på en åbning.

Spærringen skyldes, at dele af en betonbro, der er ved at blive støbt over motorvejen ved Egebækvej, styrtede sammen.

Klik her og se mere tv på localeyes.dk

Den sammenstyrtede bro skabte lørdag aften kø, og bilister ved broen er nu blevet bedt om at køre sydpå mod Nærum, fortæller øjenvidnet Ninne Hofmann til bt.dk

- Der var en ambulance og politibil på stedet, fortæller Ninne Hofmann  til bt.dk.

Oplevede du, at broen styrtede sammen, så tip BT på 1929@bt.dk

Et øjenvidne fortæller til Ekstra Bladet, at adskillige håndværkere befandt sig på broen, da ulykken skete. Øjenvidnet fortæller desuden, at han ikke kunne se nogen tilskadekomne efter ulykken. Men adskillige redningskøretøjer ankom hurtigt til stedet.

Ekstra Bladet skriver iøvrigt, at det ikke er hele broen, der er styrtet sammen, men udelukkende en del af broen, der er ved at blive udbygget.

Se videoen: Sammenstyrtet bro skaber kø på motorvej

 

Op mod 1.000 biler holdt ifølge eb.dk lørdag aften i kø på motorvejen. Den nordgående trafik dirigeres sydpå, mens store køretøjer som busser og lastbiler må vente, indtil der er ryddet op.

Her ses endnu et billede af broen (foto: Bo Skakke):

Det er endnu uvist, hvad der er årsag til nedstyrtningen, men det skal man nu til at undersøge.

Ifølge vagthavende hos Vejdirektoratets trafikinformationscenter er der ingen meldinger om tilskadekomne.

BNB/TST/PEVO