I december tog 22-årige Ida Sørensen tøjet af og stillede op som model for fotograf Mathilde Grafström. Nu hænger Ida Sørensens nøgenbilleder – mod hendes vilje – på Nytorv i København. Parterne er på vej i retten med beskyldninger om bondefangeri og hærværk.

På Nytorv i København hænger meterhøje fotografier af nøgne kvinder, der poserer i naturen. Billederne er en del af fotograf Mathilde Grafströms stormomsuste udstilling »Female Beauty 2016 – nøgenhed i det offentlige rum«. Efter krav fra myndighederne har Mathilde Grafström beskåret og tilpasset sine fotografier, så de nøgne kroppe og køn ikke virker for pågående. Men på udstillingen er også en collage med ucensurerede billeder på fire gange seks centimeter. Disse fotografier går tættere på kvindekroppen, og i nogle tilfælde er der direkte udsyn til modellernes køn. En af de modeller, der optræder på en serie af de små fotografier, er 22-årige Ida Sørensen, og det er hun på ingen måde tilfreds med.

»Det er virkelig grænseoverskridende. Jeg er utrolig ked af det og føler mig magtesløs. Siden billederne blev taget i december, har jeg flere gange gjort Mathilde Grafström opmærksom på, at jeg synes, at nogle af billederne af mig går for tæt på og afslører for meget – man kan se lige op i dytten. Alligevel har hun valgt at udstille netop de billeder,« siger Ida Sørensen.

De indledende retslige skridt

I frustration har Ida Sørensen valgt at sætte sit helt eget aftryk på udstillingen ved at overstrege fotografierne af sig selv med tusch og hænge et åbent brev til Mathilde Grafström op. I brevet, som hun også har offentliggjort på Facebook, skriver hun blandt andet:

»Du udnytter billeder, du har taget af mig til selvpromovering og egen vinding i »kvindefrihedens« navn. Er din måde at styrke kvinders selvbillede og selvværd at fratage dem friheden til at vælge, hvor og hvordan de vil udstilles, fordi du har retten til at fremstille dem, som du ønsker?«

Ida Sørensen har også allieret sig med advokat Peter Broen, som har taget indledende retslige skridt.

»Det er vores opfattelse, at samarbejdet mellem min klient og Mathilde Grafström er præget af bondefangeri. Vi kræver for det første, at billederne af min klient bliver fjernet på nettet, på udstillingen, i Mathilde Grafstöms bog og hvor de ellers måtte optræde. Derudover kan det blive aktuelt at forfølge sagen strafferetsligt og også med henblik på, at min klient får en godtgørelse for tort,« siger Peter Broen fra Bach Advokater.

Mathilde Grafström afviser, at hun har krænket Ida Sørensen.

»Jeg føler mig ærlig talt lidt forulempet. Ida Sørensen har begået hærværk mod min udstilling. Jeg har ellers tilbudt hende at fjerne billederne, hvis hun betaler for et nyt tryk med nogle andre billeder. Jeg kan ikke se, at jeg skulle have krænket Ida Sørensen, og jeg kan ikke genkende hendes fremstilling af forløbet,« siger Mathilde Grafström, som mener, at hun er berettiget til erstatning for hærværk mod sin udstilling.

Fortryder at have skrevet under på kontrakt

Ida Sørensen blev fotograferet af Mathilde Grafström i vinter, da hun responderede på et opslag på Facebook, hvor fotografen søgte modeller til et James Bond-inspireret foto­shoot.

Modellerne skulle som udgangspunkt fotograferes nøgne, i undertøj eller i tætsiddende tøj. Efterfølgende ændrede vilkårene for fotograferingen sig dog, så det blev et krav, at modellerne var villige til at optræde au natural.

»Det havde jeg ikke noget problem med. Jeg har tidligere lavet nude art og har haft det helt fint med det,« fortæller Ida Sørensen, som lavede en aftale med Mathilde Grafstöm og mødte op til fotografering i en lejlighed på Frederiksberg.

Det var Ida Sørensens opfattelse, at hun skulle medvirke i testfotografering, for at model og fotograf kunne se hinanden an. Alligevel skrev hun forud for fotograferingen under på en kontrakt, som gav Mathilde Grafström ret til at bruge billederne i stort set alle tænkelige sammenhænge, heriblandt til fremvisning på gallerier, på fotografens hjemmeside og »i indenrigs- og udenrigs konkurrencer samt udstillinger«.

Da Ida Sørensen efterfølgende så billederne fra fotoseancen, syntes hun godt om langt de fleste.

»Men nogle af dem var for meget for mig. De går for tæt på og viser for meget. Man kan se direkte op i mit underliv. Det fortæller jeg Mathilde. Men da jeg har skrevet under på kontrakten, kan jeg ikke rigtig gøre andet end at håbe på, at hun vil lytte til mine følelser, som jeg har givet udtryk for gentagne gange. Det har hun så valgt ikke at gøre, og i dag synes jeg, at det var idiotisk af mig at skrive under på kontrakten,« siger Ida Sørensen, som påpeger, at hendes egne og Mathilde Grafströms eksemplar af kontrakten i øvrigt ikke er identiske, da det på fotografens eksemplar fremgår, at modellen har modtaget 150 kroner i honorar, mens det ikke er tilfældet på Ida Sørensens kontrakt.

Mathilde Grafström er ikke enig i, at der var tale om en testfotografering, og hun påpeger, at billederne er smukke og mener, at Ida Sørensens syn på dem hænger sammen med et negativt selvbillede.

»Det er rigtigt, at Ida Sørensen har fortalt mig, at hun ikke bryder sig om nogle af billederne. Jeg har forsøgt at tale med hende om det flere gange. Jeg har valgt at hylde hende ved at offentliggøre dem i stedet for at gemme dem væk, for hun er et godt eksempel på naturlig kvindelig skønhed. Der var ikke tale om testfotografering, som hun hævder. Hvis det var tilfældet, hvorfor skulle vi så have en kontrakt?« siger Mathilde Grafström.

»Det handler om respekt for andre«

Næstformand i Dansk Journalistforbund, Tine Johansen, har set den omtalte kontrakt og vurderer, at Mathilde Grafström rent juridisk er i sin gode ret til at offentligøre billederne af Ida Sørensen.

Etisk er det dog knap så enkelt. Hun påpeger, at fotografen har pligt til at gøre det krystalklart over for modellen, hvad hun går ind til, især i en situation som Ida Sørensens, hvor hendes forældre, resten af Danmark og alle turister i København kan se hende nøgen.

Også aktivist og feminist Emma Holten mener, at etikken bør spille en stor rolle, og for hende står det soleklart, hvad der er det rigtige at gøre i den aktuelle situation.

»Kontrakt eller ingen kontrakt, hvis man påstår at gå op i kvinders rettigheder og kvinders ret til egen krop, som Mathilde Grafströms gør, så efterkommer man også kvindens ønske lige meget, hvad der står på et stykke papir. Kontrakten er ligegyldig, det handler om respekt for andre,« siger Emma Holten.

Er også med i fotobog

»Female Beauty 2016 – nøgenhed i det offentlige rum« blev åbnet af kulturminister Bertel Haarder i juli. Udstillingen havde på daværende tidspunkt allerede fået stor opmærksomhed i både ind- og udland, da politiet oprindeligt havde forbudt den, da de vurderede, at den kunne virke blufærdighedskrænkende.

Debattør Jaleh Tavakoli lagde i den forbindelse et nøgenbillede af sig selv ud på sin blog i sympati med Mathilde Grafströms udstilling og i protest mod samfundets blufærdighed og stigende censurering, og hun mener, at det er noget pjat, at Ida Sørensen vil have billederne fjernet, for den situation kunne hun havde undgået fra starten.

»Modellen skulle have tænkt sig om, inden hun gav fotografen rettighederne til billederne. For mig at se er der ikke så meget at komme efter. Men jeg synes, hun burde være stolt af billederne, for der er ikke noget at skamme sig over,« siger Jaleh Tavakoli.

Billederne af Ida Sørensen pryder også adskillige sider i Mathilde Grafströms bog »Female Beauty – min fotokunst«, som udkom i foråret. Det er Ida Sørensen først blevet bekendt med for nylig, og det var en tilfældighed, at hun opdagede, at fotografier af hende bliver brugt i forbindelse med udstillingen på Nytorv.

»Jeg har ikke kontaktet mine modeller for at fortælle dem, at de er med på udstillingen. Det ville være et uoverkommeligt logistisk arbejde for mig, og det ville ikke give mening. Det ville virke, som om jeg spurgte om lov. Sådan kan jeg ikke arbejde som kunstner, og jeg har jo sikret mig rettighederne til billederne i forbindelse med fotograferingen, hvor jeg også altid taler med modellerne om mit projekt som kunstner,« siger Mathilde Grafström.

Ida Sørensen blev opmærksom på udstillingen, da nogle af hendes forældres venner så collagen i forbindelse med ophængningen af »Female beauty«, før udstillingen endnu var åbnet.

»Det var en ubehagelig overraskelse,« fortæller Ida Sørensen, som kontaktede Mathilde Grafström for at få fjernet billederne, hvilket fotografen afviste med henvisning til, at udstillingen allerede var trykt.

Det er hensigten, at Mathilde Grafströms udstilling skal vises andre steder i Danmark. Mathilde Grafström vil dog ikke vise billederne af Ida Sørensen, indtil sagen er afgjort, og hun er villig til at diskutere den fortsatte brug af billederne, hvis Ida Sørensen dropper at forfølge sagen retsligt.