Der har været gang i huskøbene i 2014. Faktisk så meget gang i den, at det kan aflæses direkte i en markant stigning på hele 15 procent fra i fjor. En stigning, der gør i år til det bedste år på boligmarkedet i fire år.

Med de tal er der meget, der tyder på danskerne nu for alvor er ved at træde ud af skyggen, som den store økonomiske krise for en håndfuld år tilbage lagde ned over boligmarkedet.

Læs også:

Tallene viser således en markant fremgang i køb og salg af boliger i år. Allerede i starten af december var der solgt over 32.000 boliger i Danmark. Det tal forventes at stige til knap 35.000 ved årets udgang. Det højeste siden 2010.

Ifølge Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for boligsiden.dk, så er der flere gode forklaringer på danskernes stigende handlelyst i år:

»Handelsvolumen har generelt været meget lav siden krisen for år tilbage, så der er ved at være oparbejdet et anseligt naturligt behov for at flytte bolig blandt mange borgere. Forskellige begivenheder som familieforøgelse eller børn, der er flyttet hjemmefra, gør, at mange brug for at flytte til noget mindre eller større. Men det naturlig behov for at flytte er ikke blevet realiseret de seneste år, fordi der har været for store usikkerheder involveret. De usikkerheder er blevet markant mindre det seneste år. Derfor kommer opsvinget nu.«

Læs også:

Især for førstegangskøbere er boligmarkedet meget fordelagtigt for tiden. En historisk lav rente og en lav, men stabil prisstigning de sidste par år, har igen gjort det attraktivt og sikkert at investere i fast bolig.

Et niveau, som det man så i 2007, har dog fortsat lange udsigter. Alligevel forventes salgets at stige yderligere i 2015:

»Selvom det går godt, så er der ingen tvivl om, at niveauet ligger pænt under tallene fra 2007, så derfor tror jeg sagtens, vi kan forvente en stigning i boligsalget igen i 2015,« siger Birgit Daetz.

Læs også:

Hun fortæller videre, at stigning gælder hele landet, men at boligsalget fortsat trives bedst i byerne.

»Stigningen gælder hele landet, men der generelt en større aktivitet omkring de større byer. Det billede, kan jeg ikke forestille mig, ændrer sig ret meget de kommende år.«

Læs også:

Se hvor stor en stigningen har været i din kommune fra 2010 til 2014:

Størst forskel på aktivitet har der været i Brøndby Kommune. Her har der været en stigning på hele 75 procent fra 2010 til 2014.