Johnny Hansen fra Kandis er født og opvokset i Hurup, Thy, som i lighed med mange andre udkantsområder i Danmark har deres at slås med. Men hvor højt skal de råbe, før politikerne hører efter? Det giver han sit bud på i ovenstående video.

Og nedenfor kan du som led i BTs store artikelserie 'Stemmer fra Udkanten' læse, hvad en række af Kandis' fans har at sige om vores politikere og deres forbindelse til befolkningen.

I denne uge har Kandis ført os til Karrebæksminde på Sydsjælland, som invaderes af feriegæster i sommerhalvåret, mens byens 1.810 indbyggere lever et stille udkantsliv resten af året. Måske for stille! For området har en af landets dårligste bredbåndsdækninger, og det kræver politisk indgriben, hvis det skal ændres, mener de.

Men lytter politikerne? Ikke ifølge BTs store Gallup-undersøgelse. Her siger hele 55%, at politikerne har mistet forbindelsen til befolkningen.

Og som én siger: 'Man holder hånden over eliten, og tryner de små'

Vis mere

Vis mere

Vis mere

Hvad mener Kandis' publikum?

Vi har spurgt, om de føler, at politikerne har mistet forbindelsen til befolkningen og ikke lytter til de problemer, som de har?

Steen Petersen, 56, lagerarbejder. Vis mere

Steen Petersen, 56, lagerarbejder:

»Det har de. De interesserer sig ikke for de problemer, som befolkningen oplever. De er ikke i trit med befolkningen i forhold til det, som befolkningen ønsker. Selvfølgelig skal politikerne lave regler og love, men det er de små i samfundet, som de rammer hver gang. Og de store, der får lov til at gå fri. Hvis du tager et par, hvor den ene er på kontanthjælp, og den anden har en lønindkomst, så straffer man det par. Men man straffer ikke to læger, der har en stor indkomst. Man holder hånden over eliten, og tryner de små. Det er trist.«

Inge Andersen, 52, hjemmepleje-assistent. Vis mere

Inge Andersen, 52, hjemmepleje-assistent:

»Ja, det synes jeg egentlig, at de har. De lytter i hvert fald ikke. De bliver ved med at skære ind til benet, og lige pludselig brækker dét ben. Jeg mærker det virkelig meget i mit arbejde, for der bliver skåret og skåret, og vi løber stærkere og stærkere. Men vi bliver ikke hørt. De måtte virkelig godt lytte lidt mere efter.«

Sonny Schneider, 43, administrator. Vis mere

Sonny Schneider, 43, administrator:

»På nogle områder så absolut. For det her arrangement er indbegrebet af folkelighed, og man ser jo stor glæde, når vi danser, og det er en fantastisk fest at være med til. Jeg er her til et firmaarrangement, og var nok aldrig selv gået til en koncert med dem. Men det er et godt sted at være i øjenhøjde med folket, og det burde politikerne prøve.«

Inge Hansen, 65, pensionist. Vis mere

Inge Hansen, 65, pensionist:

»Både ja og nej. Selvfølgelig lytter de på Christiansborg, men jeg tror, at vores lokalpolitikere lidt glemmer, at vi har nogle landspolitikere, der vil os det godt. Jeg er fra Lolland, og vi er desværre fattig-kommune, der får hjælp fra staten, men de penge bruger vi bare ikke til dét, som de skal bruges til. Vi bruger dem til at dække vores underskud. Vi får ældrepenge, men de går sgu ikke til de ældre. I stedet skærer vi hele tiden. Så det er virkelig op ad bakke.«