Foreløbig vil ingen andre faggrupper nedlægge deres arbejde i sympati med lærerne i folkeskolen og på de statslige skoler.
Konflikten mellem på den ene side alle landets undervisere – på nær gymnasielærerne – og regeringen og kommunerne på den anden ser ud til at blive en kamp, lærerne må kæmpe alene. Både gymnasielærerne og de øvrige offentlige fagforeninger har afstået fra at kaste sig ud i sympatistrejke for deres kolleger.
Det står foreløbig fast, efter at forligsmand Mette Christensen som ventet kastede håndklædet i ringen i går og erklærede forhandlingsmulighederne for udtømte både for lærerne i kommunerne og underviserne i staten på blandt andet friskoler og produktionsskoler.
- En sympatikonflikt kan kun iværksættes med fire ugers varsel, og så lang tid er det langtfra sikkert, at lockouten løber. Det er også meget vigtigt for os, at lærerne ønsker sympatikonflikter, og det har de ikke efterlyst endnu, udtalte formand for pædagogernes fagforening, BUPL, Henning Pedersen i går.
Heller ikke Gymnasieskolernes Lærerforening har overvejet sympatistrejke, da de er bundet af deres nye aftale gennem Akademikernes Centralorganisation og har vurderet, at de ikke kan få regeringen til at skifte mening alligevel.
Udmeldingerne ærgrer FOAs formand, Dennis Kristensen, som har forsøgt at få de andre forbund med på sympatikonflikt.
- Når ikke BUPL bakker op, ser det sort ud, for hvis nogen skulle hjælpe lærerne, er det dem. Det er ærgerligt, for det bliver vores tur næste gang. Det står sort på hvidt, at offentligt ansatte skal finansiere regeringens vækstplan, eksempelvis ved at de fjerner vores varslingsbestemmelser, siger han og understreger, at han mener, at den nuværende regering ser de offentligt ansatte som deres værste fjende.
I både kommuner og staten står striden om, hvorvidt underviserne skal have ret til særlig tid til forberedelse, eller om skolelederne frit skal bestemme over arbejdstiden. Den står også om, hvorvidt lærere over 60 år skal have ret til at gå særligt ned i tid i forhold til andre faggrupper. Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, mener, at han har imødekommet arbejdsgiverne ved at give skolerne ledelsesret og blot reservere en bestemt pulje til forberedelse. Men han mener ikke, det har været muligt at rykke et komma i arbejdsgivernes krav. Det afviser både KL og finansminister Bjarne Corydon (S).
- Det er ikke sådan, det hænger sammen. Det, der siges af vores modpart, er en del af konflikten. Den kommunikation, der kommer, er et forsøg på at vinde det her slag. Det er en del af den danske model, at man forhandler og gør sig alle anstrengelser for at nå et resultat. Derefter følger en konflikt, og det er så der, vi er nu, siger finansministeren og henviser til gymnasielærernes aftale, som han mener demonstrerer manglende vilje fra Danmarks Lærerforening til at finde en løsning.
Men aftalen for gymnasielærerne har vakt stor utilfredshed blandt dem. Hvordan kan du se det som en god løsning?
- Det er en god løsning, fordi den er forhandlet på plads. Den er ikke et produkt af en konflikt. Der bliver både givet og taget, og jeg føler mig helt overbevist om, at det kommer til at fungere i praksis. Vi har også givet nogle ting til gengæld, siger finansministeren.
Han vil ikke spå om, hvor længe han vil lade en konflikt køre, eller forholde sig til, hvad et eventuelt indgreb skal bygge på. Normalt sker det på baggrund af en mæglingsskitse, men det er ikke tilfældet her, da forligsmanden har opgivet.
- Jeg synes, det er helt upassende at spekulere i, foregribe eller gisne om et regeringsindgreb, siger Bjarne Corydon.
