Anderledes og nye familieformer, et hårdt år med prins Henriks demens og nødvendigheden af udlændinge i Danmark. Det var nogle af de emner, som ’en samlende’ dronning Margrethe i aftes vendte i sin nytårstale – den 46. i rækken.
»På nogle måder har det ikke været noget nemt år for mig og min familie – så meget mere har det rørt os, at man fra så mange sider har omfattet prins Henrik med sympati og forståelse. Det er vi taknemmelige for. Det gør hverdagen lettere for os alle sammen,« sagde dronning Margrethe uden at konkret at nævne sin mands demens-diagnose.
6. september sendte hoffet en meddelelse ud om, at prins Henrik havde fået demens. Her bad hoffet offentligheden om at lade den 83-årige prins få ro.
LÆS OGSÅ: Historiker slår ned på dronningens nytårstale: Særligt én ting var påfaldende
Thomas Larsen, politisk kommentator hos Berlingske og forfatter til bogen ’De dybeste rødder’, siger om talen fra dronning Margrethe:
»Hun gjorde det med værdighed og menneskelighed. Hun takkede Danmark og befolkningen for at vise sympati og medfølelse. Det, tror jeg, var en dybtfølt tak. Jeg synes, ordene var meget smukke, og jeg tror, det er vigtigt for hende ikke at blive for privat, og hun ønsker ikke, at nytårstalen skal handle om kongefamilien,« siger Thomas Larsen.
Dronningen blev aldrig konkret i beskrivelsen af prins Henriks situation. Det var forventeligt ifølge historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.
»Margrethe er meget bevidst om, at hun er Danmarks dronning. Hun vil ikke tale om sine egne problemer, da hun skal repræsentere Danmark. Det ville være underligt, hvis hun ikke nævnte prins Henriks sygdom, men hun kunne ikke lade det fylde mere. Det skal ikke være en tale, der handler om ens egen familie, men en tale om Danmark.«
Talen var ikke kedelig, mener Thomas Larsen:
»Det var ikke en tale, der går over i historiebøgerne, som nogle af talerne har gjort. Det var en afdæmpet og stilfærdig tale. Det er ikke en tale, der var præget af skarpe markeringer eller holdninger fra dronningens side, men det var en samlende og inkluderende tale,« siger Thomas Larsen.
Dronningen kom også ind på, at det var vigtigt at hente 'kræfter' i udlandet, der kan give ideer og inspiration til Danmark. Lars Hovbakke Sørensen mener ikke, at det blev for politisk, da der var fokus på, at udlændingene skulle bidrage til landet, hvilket han mener, de fleste partier i Danmark er enige i. Alligevel var ytringen overraskende.
»Hun har siden 2001 holdt en række taler, hvor hun har vendt kritikken mod udlændinge, men lige præcis i år vendte hun det om. Hun synes måske, der er brug for, at vi tænker anderledes i forhold til, at der er en hård udlændinge-debat. Hun er vendt tilbage til den stil, hun havde i 80erne og 90erne,« siger Lars Hovbakke Sørensen.
I sin 2017-tale rundede den 77-årige regent også de mange og nye måder at leve på som familie i Danmark, og hun appellerede også til, at man fandt tid til andet end skemalagte pligter i sin hverdag. Selv fremhævede hun sit arbejde med hænderne som at male eller at sy.
I artiklen her på bt.dk kan du læse hele dronningens nytårstale.
