Lyt til artiklen

To komikere guider dig igennem de væsentligste problemstillinger omkring den globale klimakrise - og det danske klimatopmøde.

Hvad tænker den mand, der er forudset til at blive den allersidste overlevende på kloden om sin fremtid? Skaber CO2-kontrol virkelig mere vold? Kan det passe, at den største miljøkatastrofe allerede indtraf i 1997 i Hollywood?

Klimaproblematikken er svær og kompliceret, så nu hjælper BT TV dig igennem nogle af de mest anmassende miljøspørgsmål med hjælp fra komikerne Steen Molzen og Henrik Løjmand, kendt fra bl.a. Tjenesten på P3.

For klimaforandringerne er en særdeles alvorlig sag, som det kræver stor indsigt at løse. Derfor har Steen og Henrik allieret sig med nogle af miljø-miljøets fineste, lige fra tomataktivisten over klimaforskeren til ham, der gavmildt har lejet sin lejlighed ud under topmødet, så han selv kan få råd til en firehjulstrækker og en tur til Brasilien.

Mød også manden der har gjort det til sin personlige mission at hjælpe politiet med stort og navnlig småt fra sit vagttårn ved Bella Center. Altsammen på BT TV under COP 15 klimatopmødet.

Se første afsnit på linket herunder. Og følg med under hele topmødet her på bt.dk.