Jeg har en tilståelse.

Jeg kendte ikke ret meget til Annette Heick, da jeg begyndte på BT. Jo, jeg vidste, at hun synger godt, optræder i musicals og har de sejeste forældre i Keld og Hilda, der er sprunget fra at være lavstatus hit-industri til musikalsk kult i befolkningen.

Men jeg havde aldrig set selve mennesket Annette Heick og hendes værdier. Ikke før nu. I Annettes klummer og ikke mindst her på Folkemødet, hvor jeg i skrivende stund sidder og skuer ud over en solgylden Gudhjem havn med klagende måger i luften.

Jeg bøjer mig i støvet for Annette Heick sats sammen med ægtefællen Jesper Vollmer, der for et par år siden brækkede nakken under en familieferie i Thailand. Efter ulykken måtte han opgive sit job som køkkenchef for regentparret og sprang i stedet sammen med Annette ud som selvstændig med Huset Rå på Bornholm, der skal danne ramme om kurser, kogebøger og køkkenredskaber.

Jeg er en simpel lønmodtager. Jo, jeg er topchef som chefredaktør, får en høj gage, men jeg er stadig lønmodtager. Annette Heick og hendes mand er selvstændige. Jeg har mere respekt for de to end for mig selv.

De satser – har børn med behov for trygge rammer – og de satser alligevel. Vi lønmodtagere ved, at der kommer en fast indtægt – høj eller lav. Annette Heick og Jesper Vollmer satser om ikke hele butikken, så en pæn del af den.

Ordet ”iværksætter” støver i munden, og man orker dårligt at læse videre. Men de vildeste historier gemmer sig lige på den anden side. I medierne plejer vi at dyrke de driftige, der opnår storhed eller falder fra tinderne: Milliardærerne og fallenterne. Ekstremerne.

Men vi bør have mindst lige så stor respekt for dem, der befinder sig midt mellem de mennesker, der har vundet eller tabt alt: Dem, der i stilhed kæmper en daglig kamp for at overleve og gøre en forretning ud af deres idé, deres lidenskab. Ud af musikken, maden – nanoteknologien.

Torsdag aften mødte jeg på Folkemødet en af de passionerede iværksættere. En mand, der i 10 år har kæmpet for at tjene penge på sin opfindelse inden for nanoteknologi – i begyndelsen uden at vide, hvem der egentlig kunne aftage hans produkt. For to år siden gav hans virksomhed det første overskud, og over en gin og tonic fortalte han mig stolt, at han nu har et tocifret antal medarbejdere.

I den forstand er Annette Heick og hendes mand ikke noget særligt. De kæmper ligesom tusindvis af andre danskere for at realisere en vision som selvstændige.

På Folkemødet har Annette og Jesper en fremskudt bastion af Rå i Allinge – et interimistisk telt med udsigt over Østersøen. Jeg syntes, at maden savnede en knivspids salt, men ud af øjenkrogen fik jeg øje på Vollmer. Man skal passe morderligt på med de mesterkokke, for de ser en barbar i dig, hvis du formaster dig til at spolere deres mesterværk med et drys hvide krystaller. Men man taler om livets salt, så hvorfor ikke putte lidt af det i maden. Det er verdens bedste krydderi – næst efter sex. Han så mig heldigvis ikke, og så blev maden dejlig.

Nutidens iværksættere er fremtidens arbejdsgivere for os andre. De har brug for al den opbakning, vi kan give dem. En iværksætters succes handler ikke kun om dygtighed. Den handler også om held.

Om at ramme en åre, om at træffe de rigtige mennesker, om at træffe de rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt. Men uden dygtighed rammer man aldrig heldet – eller fastholder det ikke.

Jeg håber, at Annette Heick og hendes mand også har heldet med sig. Så vi får endnu et hit med Heick.

Andre læser også