Seks ud af ti fædre i de største ghettoområder er helt uden beskæftigelse, konkluderer ny analyse. For mødrene gælder det for tre ud af fire. Børnene mangler opbakning til at få uddannelse og job, mener minister. Giver ringe mulighed for at bryde den sociale arv, siger ekspert.
Som barn i en af landets største ghettoer er det mere reglen end undtagelsen at have forældre, der lever af penge fra det offentlige.
I den løbende politiske debat om parallelsamfund er det flere gange blevet fremført, at den almindelige hverdag i ghettoer i mange tilfælde forløber anderledes end i resten af samfundet.
Nu slår en analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet fast, at blot fire ud af ti fædre i landets største ghettoer er i arbejde eller i gang med en uddannelse. For mødrene gælder det, at én ud af fire er i beskæftigelse.
Samlet set står flere end to ud af tre af børnenes forældre uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Tallene skræmmer økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).
»Det viser tydeligt, at vi har problemer med parallelsamfund i Danmark, og vi ser nu, at det har konsekvenser for børnene, der vokser op i parallelsamfund,« siger han.
Analysen, »Opvækst i ghettoområder« har fokuseret på børn og unge, der gennem de sidste 25 år er vokset op i de tre største almennyttige boligområder på ghettolisten. Det drejer sig om Vollsmose, Gellerup og Tingbjerg, som i dag tilsammen huser omkring 22.000 beboere.
Hovedparten af børnene har ikke-vestlig baggrund. For børn mellem 0 og 14 år har 80 pct. ikke-vestlig baggrund, mens det er 70 pct. af de unge mellem 15 og 24 år.
Omkring seks ud af ti børn i daginstitutionerne har ikke-vestlig baggrund, mens det er cirka halvdelen af de lidt ældre på lokale distriktsskoler.
For børnene har opvæksten i ghettoområderne langtrækkende konsekvenser, påpeger analysen.
Minister: »Børnene mangler rollemodeller«
På vej ud af folkeskolen står børn i ghettoerne med et ifølge undersøgelsen »væsentligt ringere« fagligt afsæt i form af et karaktergennemsnit på 4,8 og 3,8 i henholdsvis dansk og matematik. På landsplan ligger karaktergennemsnittet på 6,7 i begge fag.
Et dårligere afsæt fra grundskolen synes at få effekt sidenhen, da kun 62 pct. af børn i ghettoerne har en ungdomsuddannelse som 25-årig. Uden for ghettoområderne gælder det for 84 pct. af de unge.
Samtidig øger et dårligt fagligt resultat i folkeskolen ifølge undersøgelsen risikoen for at havne i en kriminel løbebane.
»Det har også senere i livet en betydning, hvis man vokser op i et miljø, hvor mor og far alt for sjældent går på arbejde,« siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
Hvorfor mener du, at det har så stor betydning for børnene, om forældrene har et arbejde?
»Børnene mangler rollemodeller. Det er klart, at hvis man opvokser i et miljø, hvor penge er noget, der kommer af sig selv, så er det alt andet lige svært at videregive værdier om, at flid og hårdt arbejde sørger for, at der kommer mad på bordet, og at man kan betale huslejen. I parallelsamfund hersker andre værdier, der bliver givet videre til næste generation.«
Simon Emil Ammitzbøll-Bille er formand for det ministerudvalg, der inden længe barsler med regeringens forslag til at håndtere parallelsamfund. Den nye analyse indgår i ministerudvalgets arbejde.
Af samme grund ønsker Ammitzbøll-Bille ikke forud for fremlæggelsen at lægge sig fast på de konkrete værktøjer til, hvordan man kan forbedre forældrenes beskæftigelsesgrad i ghettoerne. Men han lægger ikke skjul på, at det handler om i højere grad at styre, hvem der kan bosætte sig i ghettoområderne og sørge for at få andre ud.
»Børnene får ringe mulighed for at bryde den sociale arv«
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) luftede allerede i forbindelse med Venstres landsmøde i oktober muligheden for at tilsidesætte udlændinges frie ret til at flytte ind og ud af bestemte områder.
I sin nytårstale lancerede han desuden ideen om at rive dele af ghettoer ned.
Ligeledes kan der blive tale om at fjerne adgangen til offentlige ydelser, bekræfter Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
»Ydelsesområdet kigger vi også på. Intet er helligt,« siger han.
Tryghedschef i Lejerbo København, Eskild Dahl Pedersen, genkender billedet og kalder situationen for flertallet af børn i ghettoerne »ulykkelig«. Med udgangspunkt i Mjølnerparken på Nørrebro har han erfaring fra 60 bolig afdelinger i København.
»Børnene får ringe mulighed for at bryde den sociale arv, og derfor ender vi ofte med at have børn, der har et handicap, når de bliver voksne. Et handicap, der ikke er biologisk betinget, men som kommer af, at deres forældre har truffet nogle uheldige valg,« siger Eskild Dahl Pedersen.
Han betegner det som spild af et stort potentiale både for den enkelte men også for det omkringliggende samfund.
Eskild Dahl Pedersen foreslår, at man »hiver stikket til« kontanthjælpen, hvis man går hjemme.
»Havde man brugt det værktøj for 30 år siden, ville mange af dem, der nu sidder i fængsel, helt sikkert have været ude på arbejdsmarkedet, fordi vi havde forhindret deres forældre i bare at gå derhjemme og tænke negative tanker, der forplantede sig hos børnene,« siger han.
Tidligere på ugen præsenterede Socialdemokratiet et nyt udlændingeudspil, der blandt andet lægger op til, at alle flygtninge og indvandrere skal arbejde i 37 timer om ugen eller være i uddannelse. Alternativt mister man adgangen til økonomiske ydelser fra det offentlige.
Mange forbedringer – herunder øget beskæftigelse – begynder med en bedre beboersammensætning i ghettoområderne, mener Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye.
»Socialdemokratiet har brugt 100 år på at løfte folk ud af fattigdom. Men nu ser vi en ny etnisk underklasse vokse frem for øjnene af os. Det skal stoppes,« siger Tesfaye:
»Vores ambition er, at der om ti år ikke er boligområder med mere end 30 procent, der har udenlandsk baggrund. Det kræver konkret planlægning og en boliganvisning, der mere reguleret forhindrer, at borgere med udenlandsk baggrund klumper sig sammen.«
Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i ghettoerne er på 66,5 pct., viser tal fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
