Sundhedsplatformen har haft mange udfordringer. Anne Bülow Clausen bliver nervøs for, om systemet gør, at hun ikke får en ordentlig behandling.

HAR DU OPLEVET NOGET LIGNENDE, ELLER HAR DU INFORMATIONER, DER KUNNE VÆRE RELEVANTE FOR BT. SEND EN MAIL TIL TBFU@BT.DK

For 64-årige Anne Bülow Clausen er det vigtigt, at hun modtager sin kemoterapi regelmæssigt, men efter Region Sjælland har indført Sundhedsplatformen, har hun to gange oplevet, at hun slet ikke er blevet indkaldt eller ikke har kunnet få en tid, når hun har forsøgt at bestille en.

Da hun den 16. marts sidder til kemobehandling for den tarmkræft, hun fik konstateret i marts 2017, er det umuligt for personalet at finde en ny tid til hende. Først den 9. april er der en ledig tid, men den vil sygeplejersken ikke bestille, fordi hun ikke kan stå fagligt inde for den behandling, Anne får. Modtager hun ikke behandling regelmæssigt, så spreder kræften sig, og det kan gøre hendes liv endnu kortere.

»Jeg er indstillet på at dø, men jeg har jo ikke lyst til at dø før tid. Som patient vil man jo gerne have, at ens forløb kører, som det skal. Derfor gør det mig nervøs, når jeg ikke modtager tid til min næste behandling. Det var chokerende for mig at kunne høre, at sygeplejersken selv var ude af den, da jeg spurgte efter en tid. Hun spurgte, om jeg ikke havde tid og mod på at skrive en klage, fordi det ikke var nok, når det kun var personalet, der klagede. Hun hentede en klagevejledning og gav den til mig og en anden patient,« siger Anne Bülow Clausen.

Det startede med Sundhedsplatformen

Anne har modtaget kemo siden maj 2017, men da hun i efteråret blev indlagt med infektion i kroppen, oplevede hun et forandret sundhedsvæsen, der var belastet af det nye IT-system, Sundhedsplatformen, som Region Sjælland havde indført i november. Der var mindre tid til hende og til de andre patienter, og personalet brugte meget tid på at skrive på deres håndholdte computere.

»Jeg har set en yderst velfungerende afdeling, hvor jeg har følt mig tryg ved at komme, blive nedbrudt på kort tid. Det er forfærdeligt. Personalet bruger meget tid på at klikke ind og skrive i deres system. Det tager meget tid fra andre ting,« siger Anne Bülow Clausen.

Hospitalerne i Region Hovedstaden var de første til at indføre Sundhedsplatformen, og systemet har været udsat for en masse kritik i medierne på baggrund af de mange problemer, som systemet har medført. På trods af de problemer vælger Region Sjælland alligevel at gå videre med systemet. Det har i en periode medført færre behandlinger, erkender Mads Nordahl Svendsen, der er ledende overlæge ved onkologisk og palliative enheder på Sjællands Universitetshospital.

»Vi har måttet allokere mere tid til Sundhedsplatformen, da det blev indført, og det har taget tid fra andre ting. Patienter, der har fået behandling gennem længere tid, har godt kunnet mærke, at vi er overgået til et nyt system,« siger Mads Nordahl Svendsen.

Skiftet fra det gamle system til Sundhedsplatformen har ifølge Mads Nordahl Svendsen haft den effekt, at personalet er gået ned i tempo og har måttet dobbelttjekke systemerne for at undgå de fejl, man oplevede i Region Hovedstaden. Her har der været klager om, at brystkræftpatienter ikke bliver behandlet til tiden, at medicin bliver udskrevet i forkerte doser og prøveresultater forsvinder i systemet. Men problemet med tidsbestillingerne kan han ikke genkende.

»Kalendersystemet er såmænd hurtigt nok og virker godt nok. Det er bedre integreret, men er dog mindre fleksibelt. Det kan godt betyde, at patienten ikke får en tid med ud af døren,« siger Mads Nordahl Svendsen.

Under sin indlæggelse oplever Anne Bülow Clausen også andre problemer med det nye system. Sygeplejerskerne har problemer med at scanne hendes patientarmbånd, og de kan ikke notere, når hun har fået medicin.

»Jeg kan tydeligt se, at de er mærket af det. De bliver kede af det. På et tidspunkt står der tre mennesker omkring mig, der forsøger at få scannerne til at virke, og de må løbe frem og tilbage efter nye scannere,« siger Anne Bülow Clausen

Nødløsning

For at sikre patienternes rettidige behandling har Sjællands Universitetshospital under opstarten af det nye system lavet samarbejder med andre hospitaler både i og uden for regionen. Det har betydet, at patienter må tage til eksempelvis Ringsted, for at modtage deres behandling.

»Vi er i kontakt med flere sygehuse om at forlænge det samarbejde, men flere steder er vi tæt på normal drift igen,« siger Mads Nordahl Svendsen.

Det er en konsekvens, der også har ramt Anne Bülow Clausen. Efter hun havde sendt sin klage til Sjællands Universitetshospital har hun modtaget en tid til sin næste scanning. Men hun kommer til at rejse længere efter den, fordi behandlingen vil ske på Ringsted Sygehus i stedet for Roskilde.

»Det gik denne gang - for mig. Jeg må køre lidt længere, men jeg får min scanning, kemoterapien venter jeg stadig på en tid til. Men det handler ikke kun om mig. Nogen overlever jo kræft, og for dem er behandlingen livsvigtig, men ikke alle er modige nok til at råbe op. Det bekymrer mig meget, siger Anne Bülow Clausen.

Intet svar fra Regionen

BT har talt med flere, der har haft samme oplevelse som Anne Bülow Clausen, men som ikke har lyst til at stå frem. Derfor har BT også forsøgt gentagne gange at få svar fra Region Sjælland på, hvad man har i sinde at stille op med de mange problemer. Vi ville også gerne have svar på, hvor Region Sjælland valgte at indføre et system, der var ved at blive undersøgt af Rigsrevisionen på baggrund af de mange fejl. Vi ville også gerne have svar på de nye oplysninger om problemer med at booke tider. Region Sjælland mener, at de har svaret på de spørgsmål tidligere, og de har ikke vendt tilbage efter flere dages forsøg på at få dem i tale.

HAR DU OPLEVET NOGET LIGNENDE, ELLER HAR DU INFORMATIONER, DER KUNNE VÆRE RELEVANTE FOR BT. SEND EN MAIL TIL TBFU@BT.DK