Hver dag er københavnerne vidne til en kamp om pladsen på vejene. Snart skal der vælges side, for en storby i vækst bliver ikke ved med at kunne rumme både cykler og biler. Spørgsmålet er, om København skal tilgodese pedal- eller motorkraft?
Kør. Brems. Kør. Sving.
Pas på, der kommer en cykel.
Rødt lys.
Fanget i krydsets midte. Grønt fra modsatte side.
Cyklister på vejbanen. Biler på vejbanen.
Slalomkørsel mellem Ford, Fiat og Toyota.
Flyt jer!
Ragnarok.
Scenariet er det samme hver dag i København, og særligt i morgen- og eftermiddagstimerne finder en kamp mellem cyklister og bilister sted i det københavnske byrum.
Det er de bløde trafikanter mod de hårde, og det er pladsen på vejene, slaget står om. Snart er det tid til at finde en vinder.
Ifølge tal og prognoser for beboer- og trafikudviklingen i København, er der nemlig intet, som tyder på, at der i fremtidens København vil blive mindre rift om pladsen.
Tværtimod.
I dag er der 675.000 cykler i København og omkring 120.000 privatejede biler, og de tal vil stige betragteligt, fordi københavnerne bliver flere og flere.
Frem mod 2027 er det således forventningen, at byen får 100.000 ekstra borgere svarende til 10.000 årligt, og det er særligt gruppen af københavnske bilejere, som vokser for tiden. Alene fra 2015 til 2016 kom der 4.500 flere biler i Københavns Kommune, og samtidig er stigningen i cykler fladet ud.
Pladsen forbliver den samme, og derfor står København ved en skillevej i den forstand, at det er nu, der skal tages stilling til, om biler eller cykler skal tilgodeses fremover.
Teknik- og miljøborgmester i København Morten Kabell (EL) har valgt side og vil prioritere den transportform, som transporterer flest personer på færrest mulig plads:
»Og det er cyklen og den kollektive trafik. Vi bliver mellem 10.000-12.000 flere københavnere år efter år, så hvis vi ikke gør noget, men blot siger: »Kør bare bil, fyld bare byen op«, så sander København til. Det er den allerede i gang med, og så ser vi resultatet. Tænk på en motorvej i Los Angeles og vurder, om det er effektivt,« siger Morten Kabell, som forleden foreslog, at det skal koste penge at parkere i hele København for at tvinge pendlerne ud af bilerne og sikre ren luft og ledige parkeringspladser til københavnerne.
For borgmesteren er det ikke et spørgsmål om ideologi, men om at sikre en by, hvor det er muligt at komme hurtigt rundt. Nye tal viser, at mens 2016 var året, hvor der for første gang var flere cykler end biler i Indre By, var 2016 også året, hvor 500.000 flere biler end cykler kørte over kommunegrænsen.
»Alle, der kan bruge cyklen og den kollektive trafik, skal bruge den. Det betyder ikke, at jeg vil lukke vores veje ned, for det vil skade en masse mennesker, som har en berettiget brug af bil - eksempelvis personer med bevægelseshandicap og erhvervsbilister. Men der er kamp om pladsen, og derfor skal al unødvendig trafik rykkes over på cyklen, i metroen eller i bussen,« siger Morten Kabell.
Den linje er cykelentusiast og københavner 33-årige Astrid Maria Busse Rasmussen enig i.
Hun elsker at cykle i København, fordi det giver energi og er en »rar måde at mærke byen på«, og en bil vil hun på intet tidspunkt eje.
Hendes holdning er, at det bør være hævet over enhver tvivl, at København selvfølgelig skal prioritere cyklisterne. Alligevel får bilerne får lov til at fylde for meget, synes hun:
»Over halvdelen af københavnerne cykler hver dag, men det er absolut ikke halvdelen af infrastrukturen, som er helliget cyklister. Selv om vi har nogle af de bedste cykelforhold i verden, er der stadig ikke plads nok, og byen har mange flaskehalse, hvor vi cykler for tæt,« siger Astrid Maria Busse Rasmussen.
Hun mener, at politikerne bør besværliggøre livet for bilister og sløjfe snakken om flere parkeringspladser og grønne lysbølger.
»Meget af bilismen er misforstået magelighed, fordi folk synes, at det er nemmere at holde i tomgang end at forholde sig til andre mennesker. De har brug for et skub, for der er ingen grund til, at sunde og raske personer med fem kilometer til arbejde tager bilen. Det er fuldstændig vanvittigt, og derfor må det godt blive mere surt at køre bil i København,« siger Astrid Maria Busse Rasmussen.
Anderledes ser Henrik Rivold, der hver dag pendler i bil fra Hillerød til Amager, på debatten.
Ifølge ham er det helt hen i vejret at prioritere cyklister over bilister.
»Københavns Kommune skal tilgodese bilisterne, for så tilgodeser man hele København forureningsmæssigt. Jo hurtigere, man får bilerne igennem byen, jo mindre forurener de. Hvis du tilgodeser cyklisterne, så skal du som cyklist indånde en masse os fra de biler, der holder stille,« siger han.
Henrik Rivold mener ikke, at hurtigere fremkommelighed for bilerne vil betyde, at der kommer langt flere bilister til byen.
»Hvis man ser på København som en helhed, er man nødt til at acceptere biler og fremkommelighed. Lige nu prioriterer Morten Kabell cyklisters fremkommelighed, og så skider han på alle andre. Jeg synes virkelig, der må træde en voksen til snart og se på infrastrukturen i vores hovedstad,« siger han.
Bilejernes forening, FDM, mener, det er helt fint at prioritere cyklister i brokvartererne. Men at kommunen gør det sværere at køre på de veje, som »egentlig er beregnet til biler«, vækker kritik.
»Nørrebrogade er blevet lukket af, og inden længe vil det også blive sværere for bilister at køre på Amagerbrogade, fordi busser og cyklister skal tilgodeses. Her hopper kæden af for os,« siger Dennis Lange, juridisk konsulent i FDM.
Både FDM og Henrik Rivold er enige om, at manglende fremkommelighed er det største problem for bilister i København.
»Bilisterne har man bevidst skidt på ved at have seks lyskryds hen over Rådhuspladsen, som er ude af takt. Man skal holde stille hele vejen igennem byen,« lyder det blandt andet fra Henrik Rivold, som også påpeger manglende parkeringspladser.
Og det er ikke alle, der kan skifte den firehjulede ud med en tohjulet, lyder det fra Dennis Lange fra FDM. Det er tilfældet for blandt andre pendlere langvejsfra, hvis transporttid med det offentlige bliver meget længere end med bil, nogle børnefamilier, fragtfirmaer og håndværkere med flere.
Hos Cyklistforbundet mener man, at de penge og kvadratmeter, som er blevet brugt på nye cykelstier, broer og lignende, er småpenge ved siden af det, der igennem tiden er blevet investeret til fordel for bilisterne. Og spørger man, hvem der bør prioriteres fremover, er svaret klart:
»Cyklisterne. Vi har den transportform, der gavner byen mest. Vi sviner mindst og fylder mindst, og det viser sig gang på gang, at det er hurtigst at cykle til sine gøremål i København. Hvis københavnerne vil en miljømæssig forsvarlig by, og det vil de, så er det også rimeligt, at man investerer mere i cykler end i biler i København,« siger Erik Hjulmand, formand for Cyklistforbundet i København.
Morten Kabell selv ejer ikke en bil og har som den eneste af Københavns borgmestre også frabedt sig den borgmesterbil, som stod klar og ventede, da posten blev hans.
I stedet prioriterer han cykel eller den kollektive trafik, når han skal omkring i København. Ligesom langt størstedelen af københavnerne:
»91 pct. af københavnerne bruger ikke bil til og fra arbejde, og de 91 pct. prioriterer jeg. Jeg erkender gerne, at jeg er deres borgmester,« siger han.
