I aften vil op mod 650 stjerneskud i timen oplyse himlen. Grunden til de mange stjerneskud skal findes i den store mængde støv i rummet efterladt af kometen Giacobini-Zinner.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det imponerende fænomen ’stjerneskud’ bliver der rig lejlighed for at opleve lørdag aften og nat. Grunden til det skal findes hos kometen Giacobini-Zinner.- Jordens bane er på vej til at krydse den bane, som kometen Giacobini-Zinner bevæger sig i. Kometen spreder støv i dens bane, men det er ikke jævnt spredt over det hele. Det område, som jorden passerer i aften, har en ekstra stor koncentration af støv, som skaber stjerneskuddene, siger Kristian Pedersen, astrofysiker og leder af Space Science Centre ved Københavns Universitet.
Kometen Giacobini-Zinner, der er opkaldt efter de to forskere, som opdagede den, er ca. 10 kilometer i diameter. Den består hovedsageligt af is, men også af sten og støv. Når dens bane kommer tæt på solen, så bliver den varmet op og støvet drysser af. Det er dette støv, der rammer jordens atmosfære og skaber stjerneskud.
- Det er luften omkring støvkornene, der bliver varmet voldsomt op. For at komme af med energien, så eksploderer de et lysglimt, som vi vil kunne se som et stjerneskud, siger Michael Linden-Vørnle, astrofysiker ved Tycho Brahe Planetarium.
- Jorden bevæger sig med en hastighed på 100.000 kilometer i timen, så det er en voldsom hastighed, at støvkornene kommer ind i atmosfæren med, siger Kristian Pedersen.
Hvis du tager billeder af den store vrimmel af stjerneskud i aften, må du gerne sende de bedste til os på mail: 1929@bt.dk
Kometer som Giacobini-Zinner, hvis rester i aften vil lyse nattehimlen op, lever dog ikke for evigt. Hver gang de kommer forbi solen, bliver kometen mindre, og til sidst vil den gå i stykker.
- Kometer kan klare et sted mellem et hundrede og et tusinde omløb omkring solen. Lige for kometen Giacobini-Zinner, så har den været kendt i mere end 100 år, og den har nok mindre end 100 omløb tilbage i sig, siger Kristian Pedersen.
Han fortæller, at andre planeter ude i rummet også kan ænder dens bane, så kometen kommer tættere på solen, og derved hurtigere vil gå i stykker.
- Sidste gang, der var så mange stjerneskud, som vi vil se i aften, var i 1999 og skabt af kometen Tempel-Tuttle. Men dengang var det overskyet og dårligt vejr i Danmark, så det fik vi desværre ikke meget glæde af. Så det er om at nyde de mange stjerneskud, der vil vise sig på himlen i aften, siger Kristian Pedersen.
Når mørket lægger sig over Danmark i aften vil de første stjerneskud kunne ses. Det vil toppe cirka klokken 22 med op til 650 stjerneskud i timen, og fortsætte hele natten med flere stjerneskud end normalt.
Hvis du tager billeder af den store vrimmel af stjerneskud i aften, må du gerne sende de bedste til os på mail: 1929@bt.dk
