En mandehånd, der klemmer brystet eller glider ned over numsen. Uden at man har sagt ja tak til hånden. Kvinderne i Køln oplevede nytårsnat det, som mange danske kvinder hver dag oplever: At en mand forulemper ens krop og tilraner sig adgang.

Debatten om, hvorvidt de mange hundrede mænds sexovergreb på kvinder i Køln er et udtryk for etnicitet og patriarkalsk kultur, raser. Ifølge Kenneth Reinicke, kønsforsker på RUC, skal man dog skille tingene ad. Der er forskel på begivenheden i Køln og den hverdagssexisme, som danske kvinder oplever. De udspringer af hver deres, men symboliserer det samme.

»Der ligger jo noget i det, som omhandler manglende respekt for kvinder. Men jeg ser det også som et udtryk for, at de her mænd siger: I kan marginalisere os, men vi har stadig et seksuelt og fysisk våben. Det ser man også i en marginaliseret arbejderklassekultur, hvor mænd eksempelvis søger mod at have en stor, svulmende krop for at vise magt,« forklarer kønsforskeren.

En ganske speciel situation

Kenneth Reinicke kan ikke forestille sig, at en flok danske marginaliserede mænd fra Udkantsdanmark ville tage ind på Rådhuspladsen i København og begå samme type overgreb.

Dog ved vi med hensyn til Køln-begivenheden stadig ikke med sikkerhed, om mændene var tyske statsborgere eller ej.

»Tilhørsforholdet til den danske stat ville betyde, at man nok ikke ville få den tanke. På den måde har etnicitetsspørgsmålet en betydning. Der er noget med dem og os, som man kan læse ind i sexovergrebene i Køln. Hvis det er rigtigt beskrevet, at flere hundrede mænd og seksuelt forulemper de mange kvinder, så er det en helt speciel situation. Man har jo ikke set sådan noget i Europa i fredstid. Hvor man viser magt ved at koordinere et angreb på så mange kvinder på én gang,« siger Kenneth Reinicke.

Forskel på Muhammed og Peter

På Facebook gav Ulla Tornemand fra Dansk Kvindesamfund udtryk for, at der er forskel på, hvordan vi taler om sexisme, når det er en mand med indvandrerbaggrund eller en »hvid« mand, der udøver den.

Kenneth Reinicke giver hende ret i, at der er forskel på om, hvorvidt det er Muhammed eller Peter, der eksempelvis går amok og slår sin kone ihjel. Hvis det er Muhammed, er det æresdrab, og hvis det er Peter, har vi en tendens til at forklare det med depression. Det sidder i os,« siger kønsforskeren.

»Men begivenheden i Køln er så meget uden for nummer, at man ikke kan sidestille det med den hverdagssexisme, danske kvinder oplever. Selv om det er rigtigt, at der generelt er en tendens til, at vi negligerer hverdagssexisme i Danmark, når det er danske mænd, der står bag. Når det er en mand, der kommer fra en minoritet, kommer en masse argumenter om kvindeforagt. Når det gælder danske mænd, er maskuliniteten beskyttet, og vi tager sjældent en debat om den sexisme, kvinder bliver udsat for,« siger Kenneth reinicke.

Mindelser om overgrebene i Cairo

Sexovergreb dækker over et stort mørketal, for kvinder fortæller sjældent om de mænd, der tager på dem uden accept.

Hos Everday Sexism Project Danmark samler man danske kvinders beretninger om hverdagssexisme. Ifølge projektansvarlig Irene Manteufel fylder beretninger om mænd med en anden etnisk herkomst ikke mere i beretningerne end danske mænd.

Irene Manteufel har været i Cairo i Egypten for at fortælle om projektet, og begivenheden i Køln gav hende mindelser om det, der foregik på Tahrir-pladsen i Cairo, hvor kvinder også blev udsat for seksuelle overgreb inklusive voldtægt.

Irene Manteufel opfordrer dog til, at debatten ikke skal handle om etnicitet.

»Den skal handle om, at vi fordømmer sexisme i enhver form. Uanset hvilken kultur man kommer fra. Nogen har en tendens til at problematisere tingene, når det er personer fra en anden kultur, der udøver sexisme. Det er bare ikke rigtigt, at det kun er i andre kulturer, at man gør dette. Så vidt jeg har forstået, var det ikke en homogen masse, der angreb. Det, de mænd har haft tilfælles, er en forståelse af, at det her kan man gøre mod kvinder. Det er en magtudøvelse, som ikke skal accepteres i nogen kultur, uagtet hvilken form den optræder i,« siger hun.

Overgrebene kommer frem i lyset

Vi vil gerne se os selv som et ligestillet land uden problemer – at sexisme er et problem forbeholdt andre end os selv. Sådan lyder Irene Manteufels udlægning.

Men flere rapporter viser, at danske kvinder oplever sexchikane og overgreb. I sommer viste eksempelvis en måling fra Epinion for DR Nyheder, at hver fjerde kvinde har oplevet sexisme i hverdagen.

»Den almindelige danske kvinde finder sig i meget. Typisk tænker kvinder ikke over, at de oplever hverdagssexisme, men når de så skriver til os, er der ofte ti episoder startende fra barndommen, hvor mænd har kommenteret eller taget på dem. Når de spoler tilbage, kommer oplevelserne pludselig til dem. Det er episoder, som de ikke har fortalt om, fordi det var pinligt, eller fordi de var bange for ikke at blive taget alvorligt,« siger Irene Manteufel.

Kølns overborgmester opfordrede i denne uge tyske kvinder til at holde en armslængde til fremmede mænd. Et råd, som Irene Manteufel ikke mener, at hverken danske eller tyske kvinder skal tage til sig.

»Den tyske overborgmester mener det sikkert venligt, men hun siger jo direkte, at det er ofrene, der skal forebygge og ikke omvendt. Det er den samme retorik, vi hører i forhold til voldtægter: Lad være med at gå ud, lad være med at være nedringet. Det er ikke rimeligt.«