For mange børn er ikke robuste nok til at klare de knubs, som livet uomtvisteligt byder alle mennesker. De har simpelthen ikke lært af deres forældre selv at begå sig i verden, fordi der ikke er blevet stillet krav til dem om at deltage i huslige pligter og selv løse konflikter.

Det gør dem mindre robuste over for livets udfordringer på arbejdspladser og i sociale relationer, når de bliver voksne. Og det er også sværere for dem at koncentrere sig i skolen og tage imod kollektive beskeder. Sådan skrev børnepsykolog Per Schultz Jørgensen for nyligt i bogen ’Robuste Børn.’

Og i går kom det så frem i Berlingske, at 40 procent af unge mellem 18-35 år modtager penge af deres forældre til at betale løbende udgifter. 40 procent! Ja, vor herre bevares, det kan vel ikke skade at give en computer i julegave, som skal bruges i forbindelse med studiet, men der er immervæk forskel fra det og så til at hjælpe med de løbende udgifter i en lind strøm.

Forældrene bliver simpelthen ved med at betale løbende regninger som mobiltelefon og internet, som i dag sidestilles med el- og vandregningen, forklarer bankøkonomer i artiklen.

Men hvor slemt er det egentlig? Det er måske i sig selv ikke så slemt, men hvis det tilføjes hele billedet, hvor kernen er, at børn ikke lærer selv at bygge en ansvarsfølelse op, der ruster dem til simpelthen at kunne begå sig i verden, så er det faktisk ret slemt, at forældre er begyndt fast at finansiere sit voksne barns mobiltelefonforbrug.

For hvornår bliver man så voksen? Når man er 35 år gammel? Og hvordan skal man egentlig lære at være i stand til at lægge et realistisk budget med et fornuftigt forbrug, hvis mor og far har betalt ens regninger, når man egentlig er blevet voksen? Så derfor kære forældre – stop pengestrømmen til dine voksne poder.