Nordisk børnehavepædagogik med fokus på sociale kompetencer og glade børn er et hit internationalt. I Singapore prøver de af al magt at fjerne sort skole og terperi fra deres børnehaver, mens de undrer sig over, at vi i Danmark har indført læreplaner og sprogtests.
De forstår os ikke ovre i Singapore. Vi har i Danmark i årevis kunnet bryste os af kvalitetsbørnehaver, der fostrer glade børn med mod på livet og med appetit på at lære. Og alligevel har vi i de senere år fokuseret mere og mere på sprogtest, faglige mål og læring for de mindste. De måber ovre i PISA-topscorerlandet Singapore, mens de spørger os, hvad vi har gang i.
Det fortæller antropologen Dil Bach fra DPU på Aarhus Universitet, som i øjeblikket arbejder på et kollektivt forskningsprojekt ved Center for Daginstitutionsforskning.
Dil Bach kom for en måned siden hjem fra et tre måneders feltarbejde i Singapore, hvor hun har studeret børnehavepædagogik med henblik på at sammenligne danske og singaporeanske forældres og pædagogers opfattelse af børns skoleparathed.
For i Singapore kæmper de hårdt for at afskoleficere deres børnehaver og gå mere i retning af den vidt berømmede og højtbesungne nordiske børnehavepædagogik.
»Når jeg fortalte dem om danske børnehaver, blev de meget overraskede over, at vi sprogtester så små børnehavebørn. De var overraskede, når jeg fortalte dem, at vi i Danmark bevæger os i en mere explicit læreretning, og at vi indførte læreplaner i børnehaverne i 2004. De spørger mig »Why go back«. De forsøger nemlig at bevæge sig væk fra det akademiske mod det holistiske, og de synes, at vi i Danmark har været foregangsland,« forklarer Dil Bach.
Hun forklarer, at singaporeanerne blandt andet er præget af en rangering af børnehaver, »The Starting Well Index«, som blev foretaget i 2012 af en lokal filantropisk fond, The Lien Foundation.
Her placerer Singapore sig i den nederste halvdel som nr. 29 af 45, mens de nordiske lande ligger i top. Ifølge Lien Foundation mestrer de nordiske lande nemlig at tilvejebringe kvalitetsbørnehaver, der er til at betale, og hvor børnene til slut er sunde og parate til skole.
Danske dagtilbuds fine placering overskygges herhjemme dog ofte af middelmådige PISA-resultater, og siden årtusindeskiftet har mål, tests og planer opnået en stadigt større plads i daginstitutioner.
Det er ofte sket med afsæt i bekymring for børn fra udsatte familier og i børns manglende skoleparathed i børnehaveklassen. En stor dansk undersøgelse viste for nylig, at mange børn kan være op til to år bagud i deres sproglige udvikling, når de starter i skole. Derfor har fri leg i børnehaven til en vis grad været på retræte til fordel for læring, test og mål, og selv om det på nationalt plan ikke længere er obligatorisk at sprogteste samtlige tre-årige, har flere kommuner bibeholdt kravet.
Det har fået konsekvenser. Sidste år viste en rundspørge fra Politiken, at landets børnehaveklasselærere vurderer, at de små skolestartere har fået bedre styr på tal og bogstaver, men fungerer dårligere socialt.
I Danmark er det sociale vigtigst
Når forskerne i Dil Bachs projektgruppe spørger danske forældre og pædagoger om, hvad der er det vigtigste, når børn skal erklæres skoleparate, falder svaret prompte og i kor: Det er det sociale.
»I Danmark er vi ret enige. Hvis det sociale er på plads, så kan man godt starte i skole, og så skal det faglige nok komme engang. Sådan snakker vi om skoleparathed i Danmark. Men når man ser på, hvad vi gør, så er det ret sjovt, at forældre og pædagoger gør en helt masse for at gøre børn fagligt klar til skole. De taler bare ikke om det.
I de danske børnehaver, vi har besøgt, har vi set samme mønster: Alle steder snakkes der mest om det sociale, men alle steder fylder tal og bogstaver også en del,« fortæller Dil Bach, der sammen med sine projektkolleger har foretaget sine undersøgelser i tre institutioner i hovedstadsområdet.
For i Danmark siger vi nok, at det faglige kommer helt af sig selv. Alligevel sætter vi magnetbogstaver op på køleskabet, vi laver små regnestykker til vores børn, vi køber læringsspil til computer og iPad, vi låner højtlæsningsbøger en masse på biblioteket, og henne i børnehaven hænger der bogstaver og tal inde på stuen sammen med udklippede kartonfigurer.
I Singapore er billedet også broget. Regeringen har gennem flere år kæmpet for at afskoleficere børnehaverne og fjerne det værste terperi og udenadslære fra de mindstes hverdag. Det er mange preschool-teachers tilsyneladende med på, men de fortæller, at forældrene ikke er det. Preschool-teachers siger igen og igen, at de bliver presset af forældrene til at terpe tal og bogstaver med børnene, og det er ikke usædvanligt, at fire-årige sendes til privatlektioner med kursustitler som »I can read«.
»I Singapore prøver regeringen gennem børnehaverne at opdrage forældrene til en bredere forståelse af skoleparathed end den gængse meget skolefaglige opfattelse. Regeringen vil have fokus flyttet fra det akademiske til det holistiske. Børnene skal være glade, styrke deres sociale kompetencer og lære, mens de leger,« forklarer Dil Bach.
Er forældrene ikke med på det?
»Til dels. Forældrene er optagede af det sociale, men de fokuserer også meget på det faglige. De synes, det hele er vigtigt. Men jeg kan faktisk godt forstå forældrene, for deres skolesystem er benhårdt.
Blot et par uger efter børnene er startet i skole, skal de gennemgå en test, der viser, om de skal i »Learning Support Group«, og når de bliver 12 år, skal de op til en eksamen, der er toltalt afgørende for, hvilken Secondary School og fremtid, der venter dem. Så længe skolesystemet fungerer sådan, vil forældre blive ved med at fokusere på faglige færdigheder.«
»It´s fun«
Hvorfor er Singapore blevet optaget af en mere holistisk og »blød« børnehavepædagogik som den traditionelle nordiske?
»Ligesom os taler de meget om livslang læring og om en fremtid, hvor man måske skal have tre karriereskift. Frem for bare at have akademiske færdigheder bliver det mere og mere vigtigt at kunne lide at lære, og de er blevet opmærksomme på, at de kan dræbe små børns lærelyst med terpekultur, udenadslære og test. Derfor er de meget optaget af, at det skal være sjovt for børnene,« siger Dil Bach.
Hun fortæller, at det er påfaldende, hvor opsatte uddannelses- og regeringsfolk er på at fremvise børnehavers og skolers sjove og progressive læringsaktiviteter.
»Jeg var for eksempel i en børnehave, hvor min rundviser hele tiden spurgte børnene, »Are You having fun«, mens de var i gang med en aktivitet. Børnene så ret desorienterede ud, men da de blev ved med at få det samme spørgsmål, råbte de til sidst i kor »YES!!!«.
I en Primary School så jeg små skolebørn, der legede sig til læring, spillede spil og opførte teater. Men da vi senere på dagen var på vej ud fra skolen, så jeg de samme børn sidde i klassen ved enmandsborde, nogle af børnene lå og sov henover bordene. Da jeg spurgte til det, fik jeg at vide, at de var i gang med en test.«
Der er en udvikling i gang hos PISA-vinderen Singapore, men det går langsomt. Som Dil Bachs observationer viser, er det svært at smide det gamle topscorersystem ud til fordel for de nye pædagogiske strømninger.
»De har erkendt, at de med de gamle læringsmetoder risikerer at dræbe lærelysten hos børnene. Men holisme betyder på en måde »det hele«, og der gives ikke køb på noget. De skal stadig være de bedste til at læse, regne og skrive. Forskellen er, at nu skal børnene også være sociale og glade og sige »It´s fun.«
