Flere og flere danskere må skrive en engelsk titel på visitkortet, og det giver ifølge eksperter god mening: En logisk del af internationaliseringen.
Sælger er blevet til key account manager, projektleder er blevet til project manager, og en direktør er blevet CEO. Titlerne er mange, og de kan være en jungle at finde ud af for en menig dansker.
Ifølge eksperter sniger de internationale udtryk sig blandt andet ind, fordi Danmark generelt bliver mere internationaliseret. Derfor er virksomhederne nødt til at følge med udviklingen for at kunne agere bedst muligt på den globale scene.
»Det hænger sammen med, at rigtig mange virksomheder opererer globalt. Derfor er det nemmere at have en titel, man kan bruge internationalt. Noget af koncernsproget drejes også over og bliver engelsk i rigtig mange virksomheder i dag, og så er der noget logik i, at man inddrager titeldelen,« siger Flemming Poulfelt, professor i ledelse på CBS.
Det er dog ikke for alle at kaste sig ud i den engelske titeljungle. Virksomhedens profil skal passe til det.
»Man må overveje det i den enkelte virksomhed. Giver det mening i den type virksomhed og branche, vi er i? Det er den slags, man skal overveje, når man begynder at strø om sig med engelsksprogede eller andre former for mærkelige titler. Hvad er det for signalværdi, man udsender, og ønsker man at udsende den?« siger Flemming Poulfelt.
8.000 forskellige titler
En af de organisationer, der har overblik over udviklingen i titlerne, er Ledernes Hovedorganisation. Her har de mere end 8.000 forskellige titler i medlemskartoteket. I 2011 var det tal bare 5.074 titler, hvilket svarer til en stigning på ca. 60 procent.
Rådgivningschef hos Lederne Niels Henriksen er enig i, at det stigende tal skyldes internationalisering, men en anden årsag er også, at flere danske virksomheder bliver helt eller delvist opkøbt af eksempelvis udenlandske kapitalfonde.
»Titlerne skifter sprog, for ellers kan vi ikke forklare vores udenlandske samarbejdspartnere, hvor i ledelseshierakiet vi befinder os,« siger Niels Henriksen.
Han forklarer også, at det bliver vigtigere, at titlerne afspejler den reelle funktion, der knytter sig titlen.
»I dag er det mere tydeligt, at der knytter sig en faglighed til den enkelte ledelsesopgave. Man er ikke bare chef for en gruppe medarbejdere, men også for et fagområde,« siger han.
Organisationen har lavet en opgørelse over deres 100 mest anvendte titler blandt deres medlemmer, og på den klinger mere end hver fjerde titel engelsk, og de 100 mest anvendte titler dækker over 70 pct. af Ledernes ca. 109.000 medlemmers titler.
Hos juristernes og økonomernes forening, DJØF, mærker flere end 84.000 medlemmer også titlernes udvikling.
»I folks ansøgninger og stillingsopslag kan vi se, at der er rigtig mange, der begynder at bruge engelsk som koncernsprog, og derfor giver engelske titler mening, og det er nemmere for samarbejdspartnere,« siger chefkonsulent i DJØF, Christine Stemann Johansen.
»Vi har set et boom i disse titler de seneste år, men jeg tror egentlig, at hensigten er god nok. Det er en måde at skabe en form for gennemsigtighed og overskuelighed over, hvad det egentlig er, folk arbejder med. Så jeg tror egentlig mere, det er ment som en hjælp,« siger hun om titlerne.
Imageskaber
En titel er også forbundet med en vis form for positionering, og for nogle kan den ovenikøbet have imageeffekt for medarbejderne, mener Flemming Poulfelt.
»Der er nok nogle, der synes, der lyder godt, når man på visitkortet hedder et eller andet eksotisk. Hvis man ikke kan give folk lønforhøjelse, kan man altid give dem en ny titel. Forsyningschef eller supply chain manager – hallo!« siger professoren.
Ledernes Niels Henriksen peger på, at verden er mere transparent i dag, og derfor betyder det også noget, at man lettere kan blive set.
»Der er ingen tvivl om, at for nogen betyder titlen noget »se mig«, jeg er ikke bare et navn, jeg er en funktion. Titel fortæller noget om en funktion og en position,« siger Niels Henriksen.
Nogle af dem, der kommer ud til de nye titler, er de studerende på blandt andet CBS. Her kan en af de studerende, Morten Sørensen, ikke se noget problem med de engelske titler.
»Det synes jeg egentlig er fint nok, især hvis det er et begreb, der er nemmere at beskrive på engelsk. Jeg tror også i takt med globalisering og specialisering, at man vil se meget mere specialiserede jobbeskrivelser, og så er det klart, at man nogle gange kommet lidt til kort med almindelige jobbeskrivelser«, siger han.
