»For mig er der kun en favorit.«

Sådan lyder den klokkeklare dom fra Bjarne Riis.

B.T.s Tour de France-ekspert er nemlig ikke i tvivl om, hvem der ser stærkest ud af de altoverskyggende favoritter, Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar.

»Jeg tror, at Jonas er knivskarp. Jeg er ikke i tvivl om, at han er i rigtig god form, når Visma siger det. Det store spørgsmål er, hvor god Pogacar er. Og jeg er bange for, at han er god.«

Bjarne Riis er B.T.s Tour-ekspert.
Bjarne Riis er B.T.s Tour-ekspert. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

For knap en måned siden krydsede Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar klinger i opvarmningsløbet Critérium du Dauphiné. I den første del lignede danskeren den stærkeste mand, inden han for alvor blev sat på plads af UAE-stjernen.

Pogacar er manden, der skal slås.

»Det er ikke nok, at Jonas siger, at han kører bedre end nogensinde. Indtil Jonas viser, at han kan køre fra Pogacar, så må han være favoritten. I min verden er det meget simpelt. Siger vi alt andet, så løber følelserne af med os,« fastslår Bjarne Riis, der glæder sig til duellen mellem de to, han kalder i en »klasse for sig.«

Både Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar har haft god til til at forberede sig knivskarpt til Touren, og Ørnen fra Herning har især bemærket én ting.

Noget særligt, der formentlig kan få stor betydning Jonas Vingegaard, når feltet rammer de store bjerge.

»Siden Dauphiné har Vingegaard tabt lidt muskler. Hvis du spørger mig, gav de ham nok en del problemer i bjergene ved Dauphiné. Jeg tror, at han har fået kørt lidt af dem af sig ved den efterfølgende højdetræningslejr, så han har tabt sig lidt,« vurderer Bjarne Riis.

Alt håb er dog langt fra ude for den dobbelte Tour-vinder.

Danskeren har haft en forberedelse som sjældent før til Tour de France, og Visma-Lease a Bike har haft god tid til at lægge en sirlig plan for at slå Pogacar.

Ifølge Bjarne Riis skal danskeren være ekstremt opmærksom på en ting i den første del af løbet, der byder på et væld af kuperede etaper.

Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar stiller til Tour-start som de to altoverskyggende favoritter.
Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar stiller til Tour-start som de to altoverskyggende favoritter. Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Jeg tror, det gælder om at forholde sig i ro. For mig at se er det nøglen, og så skal Jonas håbe på, at Pogacar bruger en masse tændstikker på at køre efter rigtig mange bonussekunder. På den måde kan Jonas trætte Pogacar,« siger Bjarne Riis om løbet, hvor de første bjerge først kommer på 10. etape.

»Det gælder om at komme ind i de sidste to uger i Touren med så meget overskud som muligt, for mig at se er det altafgørende. Det samme gælder sådan set for deres hold.«

Under Dauphiné havde Visma-Lease a Bike i lange perioder et jerngreb om løbet, da Vingegaards sort-gule bisværm kontrollerede begivenhederne.

Men det ville være en kæmpe fejl at gribe Touren an på samme måde, advarer B.T.s Tour-ekspert.

»Hvis Visma kører, som de gør i Dauphiné, hvor de sad meget i fronten af feltet, er det en stor fejl. De kan ikke sidde lige så meget fremme, kontrollere og tage lige så meget vind.«

»Touren er så meget hårdere og alt går stærkere, tempoet er højere og de kommer til at slide folk hurtigere op, hvis de kører på samme måde på flade og kuperede etaper. Det kan man ikke gøre i 10 etaper i træk. Lige præcis det kan blive en fordel for Pogacar, der ikke bruger sit hold lige så meget, som Jonas gør.«

Spørger man Bjarne Riis, kræver det også lidt 'hjælp' udefra, hvis Vingegaard skal lykkes med sit Tour-togt.

»Jonas må håbe på, at Pogacar ikke er på sit bedste. Hvis vi har den bedste udgave af Pogacar, bliver det svært for Jonas. Jonas skal være bedre kørende og tættere på Pogacar end i Dauphiné. Det er et must

Du kan følge alt fra Tour de France i B.T.s store Tour-liveblog lige her.