I Danmark bruges løsladelse mod kaution sjældent. Men det forekommer
SpørgsmålOfte hører jeg, at sigtede bliver løsladt mod kaution. Jeg vil gerne vide, hvem der får de betalte penge, og om den sigtede får pengene tilbage, hvis sigtelsen frafaldes?
Med venlig hilsen
Birgit T.
Svar
Hej Birgit. Løsladelse mod kaution, hvor den sigtede slipper for at sidde i varetægtsfængsel, hvis han betaler et beløb som sikkerhed for, at han ikke stikker af, er et udpræget amerikansk fænomen.
Derovre er det en hel industri, hvor de sigtede kan låne pengene til kautionen hos kautions-firmaer. Hvis den sigtede ikke møder op i retten, er pengene tabt. De ryger i statskassen, og så kommer både politiet og kautionsfirmaets dusør-jægere efter ham.
De færreste véd, at det faktisk også er muligt at blive løsladt mod kaution i Danmark. Det bruges bare yderst sjældent. I årene fra 1973 til 1987 kun syv gange.
Det er retsplejeloven (§ 765 stk. 2 nr. 7), der giver muligheden for at blive løsladt mod kaution. Hvis betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt, kan retten beslutte i stedet at bruge 'mindre indgribende foranstaltninger'.
Det kan for eksempel være, at den sigtede skal deponere sit pas. Men retten kan også kræve en økonomisk sikkerhed - kaution - der skal sikre, at den sigtede møder op i retten og, at han afsoner sin straf, hvis han bliver dømt.
Hvis den sigtede stikker af, så er kautionen 'forbrudt', og pengene ryger i statskassen. Hvis, der er et offer i sagen, vil hans eller hendes erstatningskrav dog blive dækket af kautions-beløbet. Der er også mulighed for - under særlige omstændigheder - at tilbagebetale kautionen til den sigtede inden for seks måneder.
Mange har kritiseret muligheden for at blive løsladt mod kaution, fordi det giver velhavere bedre mulighed for at slippe for varetægtsfængsling.
Men domstolene bruger det altså kun meget sjældent, og det er grundlovens paragraf 71, som fastslår, at der i Danmark skal være en mulighed for at blive løsladt mod, at man stiller økonomisk sikkerhed.
Det er altid dommeren, der bestemmer sikkerhedens størrelse og art. Der behøver ikke at være tale om kontanter. Man kan eventuelt stille en bankgaranti eller lægge værdipapirer og fast ejendom som sikkerhed.
Spørgsmål
Hej Blå-blink. Nu har jeg fra flere sider hørt, at man ved venstresving i lysreguleret kryds risikerer en bøde og et klip i kørekortet, hvis man ikke kommer med over ved grønt lys, men i stedet må liste over for gult.
De fleste har vel prøvet at være nummer to eller tre i køen, hvor man kører frem for grønt, for derefter at måtte vente på, at modkørende har fået gult/rødt. Er dette virkelig så slemt og farligt, at det giver bøder?
Med venlig hilsen
René Jensen
Svar
Det giver kun et klip i kørekortet, hvis du kører over for rødt lys. Hvis du har taget hul på venstresvinget og lyset skifter til gult kan du fortsætte svinget.
Politiet råder til, at man ikke kører ind i vejkrydset, hvis man kan forudse, at lyset skifter til gult/rødt, inden man kan nå at svinge færdigt.
Færdselsloven siger nemlig, at en kørende ikke må køre ind i krydset, selv om signalet viser grønt, hvis man på grund af færdslen må indse, at krydset ikke kan forlades igen, inden signalet skifter til grønt for den krydsende færdsel.
Kørsel over for rødt lys koster foruden klippet typisk en bøde på 1.000 kr. Der er dog et par forbehold, du skal tage med:
Hvis kørslen mod rødt lys bedømmes som groft uforsvarlig og hensynsløs, kan det medføre en betinget frakendelse af kørekortet med det samme - altså udenom klippekort-ordningen, der kræver tre klip før kørekortet frakendes betinget.
Færdselsloven siger også (§ 26 stk. 6), at kørende ikke må svinge til venstre, før det kan ske uden ulempe for modkørende færdsel. Det er en forseelse, der giver 'klip' i kørekortet, hvis du: 'ændrer færdselsretning og placering til fare/unødig ulempe for andre trafikanter'.
Det gælder uanset om krydset er lysreguleret eller ej.
