Lektor ved Institut for Historie på Københavns Universitet Claus Bjørn er død, 60 år. I offentligheden var han bl.a. kendt for sin viden om kongehusets forhold.

Lektor ved Institut for Historie på Københavns Universitet Claus Bjørn er død. Han blev 60 år.

Gennem de seneste 30 år havde han gjort sig bemærket med en lang række videnskabelige og litterære arbejder, som var præget af en meget bred historisk indsigt.

I den store offentlighed var Claus Bjørn især kendt for sin viden om forholdene i det danske og andre europæiske kongehuse. Både de elektroniske medier og aviserne benyttede sig ofte af hans viden i forbindelse med aktuelle kongelige begivenheder.

/ritzau/