Jeg drømmer om at få en flagstang i forhaven. Hvis vi rydder bedet midt i plænen, kan Dannebrog vaje i vinden over vores lille parcelhus.

Fremragende idé, ikke sandt?

Jeg forelagde forleden ideen for min hustru med skønmalende billeder af, hvordan vi sammen kunne hejse flaget ved børnenes og egne fødselsdage – og ikke længere måtte nøjes med de små plastikflag plantet på bordet og i hele vores 40 meter lange indkørsel. Hun virkede begejstret. Jeg troede, at den var ”hjemme”, som Ellemann-Jensen engang sagde, indtil jeg kom til at nævne, at vi nok lige var nødt til at rydde bedet for blomster for at få plads til flagstangen.

Min hustru fortrak ikke en mine, men svarede blot:

”Din flagstang kan stå omme i baghaven.”

Nu får vi så ikke en flagstang. Den skal ikke stå i nogen baghave. For vores himmelfaldne flag er det smukkeste og ældste i verden. Det fortjener bedre skæbne end en baghave.

Dannebrog er Danmarks fineste symbol. Danernes fane er vores flag. Som en selvfølge burde vi alle kunne samles om det allermest danske, men selv det har vi efterhånden svært ved i vores nation.

Da Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, fik hængt Dannebrog op i Folketinget, blev hun mødt af en forargelse, som havde hun forrettet sin nødtørft midt på talerstolen. Hvis det er politisk ukorrekt at vise og være stolt af sit flag, er Danmark et splittet land.

Ja, Dansk Folkeparti bruger Dannebrog i sit logo. Og hvad så? At kritisere det svarer til at sige, at du ikke må trække vejret, fordi det er min luft. Flaget er vores – allesammens. Ingen af os får monopol på det, fordi vi er glade for det og bruger det flittigt. Vi slider heller ikke på flagets brand.

For ingen må eller kan tage Dannebrog som gidsel, ingen kan tage patent på flaget som sit politiske varemærke. Hverken højrefløj eller venstrefløj. Når vi viser flaget, viser vi, hvem vi er; danske over alt andet ævl og kævl.

Svenskerne siger ofte, at vi flager meget mere end dem. Det er sikkert rigtigt, for vi er stadig ret gode til at flage i Danmark. Men desværre viste en undersøgelse i Kristeligt dagblad i fjor, at modviljen imod flaget er næsten fordoblet på 4 år – fra 8 til 14 procent af befolkningen.

Det er uendeligt trist, for Dannebrog er både til hverdag, fest og sorg. For dig og mig. Vi hejser flaget for at fejre de levende og ære de døde. Aldrig bare et stykke stof. Tværtimod er nationalflaget vigtigere og vigtigere i en globaliseret virkelighed, hvor man let kan komme i tvivl om sine rødder.

Lige nu udkæmpes en flagkrig ved Kolding, hvor en familie er blevet politianmeldt for at flage med det amerikanske flag. I Danmark må vi kun hejse Dannebrog, EU-flaget, FN-flaget og de nordiske flag uden politiets tilladelse. Alligevel er det svært at forstå, at et amerikansk flag kan hidse naboerne så meget op, at de går til politiet. Selvfølgelig ønsker ingen at se 5000 tyske flag ved den jyske vestkyst, hvis andre EU-borgere får lov til at købe sommerhus i Danmark, men jeg håber ærligt talt, at politiet har andet at give sig til end at jage flagforbrydelser. Jeg håber også, at familien i Kolding af sig selv får lyst til at hænge det danske flag op i stedet for det amerikanske.

For et vajende Dannebrog skal altid være symbolet på dansk fællesskab, kultur og identitet. Uanset, hvad vi ellers er indbyrdes uenige om i et lille land med blot 5,7 millioner indbyggere.

Andre læser også