Foto: Søren Bidstrup

Vi har de politikere, som vi har fortjent, siger man.

Jeg synes faktisk ikke, at jeg har fortjent Henrik Sass Larsen. Jeg må også tilstå, at jeg ikke har stemt på ham og vel derfor heller ikke har noget at fortryde.

Jeg synes alligevel godt, at han kunne anstrenge sig lidt mere. For Socialdemokratiets gruppeformand har nemlig fundet ud af, at det er langt nemmere at få sagt alt, hvad han vil, når han eller partiet betaler journalisten for interviewet.

Det har han nu gjort igen i et interview med den tidligere DR-vært, Reimer Bo Christensen. Det her handler ikke om Reimers rolle. Han har en privat biks at drive. Fred være med det, for det er jo ikke rigtig journalistik.

Men alle vi journalister på medierne, som ikke kunne drømme om at tage imod penge for at interviewe ham, har Sass Larsen kun foragt for. Han gider ikke deltage i »det show«, for den politiske journalistik er blevet for »hidsig« og »enormt konfrontatorisk«. Politikere får efter Sass Larsens mening ikke længere lov til at tale ud og præsentere deres holdninger og politik, før de bliver flået af kritiske spørgsmål.

Det er tankevækkende, at Sass Larsen taler og taler i syv minutter uden at komme ind på et eneste konkret politisk indhold. Nu havde han ellers chancen - ingen forstyrrede ham. Men i stedet er det én lang klagesang.

Bylinefoto2011

Har han så en pointe? Er vi generelt for konfrontatoriske? Jeg synes det faktisk ikke. Der er ingen tvivl om, at medierne har mere fokus på profilerne end i partipressens tid. For et parti er ikke er en valg-pjece, men ånder igennem mennesker. Med karisma og troværdighed – eller mangel på samme. Har vi tillid til dem, tør vi lægge vores fremtid i deres hænder?

Bryder de løfterne? Dét gør et partiprogram sjældent. Så vi bedømmer naturligvis også et parti ud fra, hvem vælgerne sætter i spidsen for det. Henrik Sass Larsen er en af spidserne – endda hårdtslående.

Selvfølgelig giver vi medier ham gerne taletid, hvis han har et nyt politisk budskab. Men at få ham i tale er lige så svært som at få storebæltsfærgerne til at sejle igen. Og tjærekaffen kan man godt glemme.

Nu er hans personlige aversion imod dansk presse ikke det store problem, for Socialdemokratiet har mange politikere, som gerne fortæller om partiets holdninger. De ved godt, at moderne medier er her og nu, men også giver mange muligheder for at tale langt og længe. Tag f.eks. Deadline, News og Radio24Syv, som gerne afsætter 20 minutter, hvis du har noget spændende på hjerte. På BT vil vi også hellere end gerne have Henrik Sass Larsen og andre politikere til at folde sig ud.

Bylinefoto2011

Selvfølgelig skal medier huske helheden, så vi ikke centrifugerer halve sandheder. Selvfølgelig skal vi være  redelige. Selvfølgelig skal vi have respekt for politikerne, der udfører et utaknemmeligt job, fordi risikoen for at blive svinet til af vælgere eller politiske modstandere er langt større end chancen for evig hæder.

Og selvfølgelig skal eftertanken vækkes, når Henrik Sass Larsen føler sig tvunget til at betale en journalist for at komme til orde.

Omvendt er sagen den, at politikerne i de senere år har forskanset sig bag en hær af spindoktorer, at en formørket offentlighedslov skygger for vores magtkontrol, og at de folkevalgte i stigende grad bruger de sociale medier som talerstole for at slippe for at svare på alle de kedelige spørgsmål.

Men Sass, vi er her for pokker også for at sikre et sundt og åbent demokrati. Den rolle opfylder vi blandt andet ved at stille kritiske spørgsmål til jeres holdninger og handlinger. Vi er ikke jeres trykte valgplakat eller hustandsomdelte pjece.

Så kære Henrik. Jeg lover, at vi gerne vil høre, hvad du har at sige. Vil du så til gengæld love at holde op med at gemme dig. Nogen kunne jo tro, at du havde tabt sutten?

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook