Stopper DF aldrig?
I nytårstalen varslede statsminister Lars Løkke Rasmussen et opgør med parallelsamfund ved bl.a. at afvikle ghettoer helt. Vi har 22 ghettoer i Danmark, så der er nok at tage fat på.
Man kunne håbe, at løftet ville formilde Dansk Folkeparti i de forhandlinger om skat og udlændinge, som Løkke er snøret fast i. I stedet kaldte støttepartiet i BT statsministeren naiv. DF har ikke fidus til hans plan om at rive ghettoer ned, for DF ønsker grundlæggende ikke, at beboerne spredes til andre områder.
Ikke nok med, at partiet undsagde statsministeren. DF lancerede syv forslag, herunder tre forbud: Mod at børn under 18 år i ghettoer må være ude efter 20:00, mod nye moskeer i byer med ghettoer og mod at fejre muslimske højtider i institutioner.
DF’s udlændingeordfører Martin Henriksen gik til stålet. Jeg havde ventet, at Venstre ville møde stål med stål. Men i stedet svarede Venstres udlændingeordfører Marcus Knuth, at DF har mange kreative ideer på udlændingeområdet, og at Venstre lytter til det hele.
Man kan lytte så meget, at ørerne falder af. Politik er ikke kun det muliges kunst - men også anstændighedens. Et er, at et generelt udgangsforbud for unge i ghettoer måske strider imod konventionerne. Noget andet er, at det ikke er anstændigt.
Da Bertel Haarder (V) i sin tid var integrationsminister, var han også anstændighedens stemme. Pia Kjærsgaard kaldte ham ”konventionsministeren”, fordi han stod fast på konventionerne og mener, at vi skal overlade det til Putin, Erdogan og andre at forsvare overgreb på menneskerettighederne og folkeretten.
Det skal vi også.
Det var befriende at høre Løkke betone i nytårstalen, at vi bedst ruster syriske flygtninge til at vende hjem ved at lade dem arbejde og uddanne sig, mens de er i Danmark. Det er anstændigt og fornuftigt – modsat DF’s ønske om, at flygtninge hverken skal arbejde eller lære dansk.
Det er nødvendigt med stålsat vilje for at fjerne de parallelsamfund, der breder sig trods gentagne politiske løfter. Det kan være nedrivning af boliger og andre tiltag for at sprede beboere, elever og institutionsbørn med indvandrerbaggrund. I BT kalder Martin Henriksen det typisk Venstre, at partiet det ene øjeblik vil stramme og i næste øjeblik siger, at vi skal opføre os ordentligt.
Men kunsten er netop at gøre begge dele.
For en ”nødvendighedens politik” må aldrig føre til brud på anstændigheden eller konventioner, som netop skal beskytte borgere imod overgreb fra stater. Venstre stod fast på konventionerne i 2016, og det gør de vel stadig.
Desværre virker partiet så bange for ikke at få en aftale om skat og udlændinge på plads med DF, at det ikke råber, hvad det burde: Glem alt om et generelt udgangsforbud for unge i ghettoer.
Sig det dog, Venstre. Vi må ikke få indtryk af, at anstændigheden kan forlades, hvis det tjener et politisk formål.
Intet tyder længere på, at vi får de »historiske skattelettelser«, som Anders Samuelsen kom for skade at love i 2017. Til gengæld tyder alt på, at DF satser på historiske stramninger for udlændinge og borgere i ghettoer.
Statsministeren står i et urimeligt krydspres. DF er ikke et borgerligt parti, vil åbenbart ikke en borgerlig regering det godt og tager ikke ansvar. Men et stort parti kan i længden ikke kræve fuld indflydelse uden også at påtage sig ansvaret og de skrammer, der følger med magten i et demokrati. Derfor har DF på det seneste mistet magien hos vælgerne.
Udlændingeområdet må ikke blive en rungende auktionshal med politiske overbud uden en øvre prisgrænse. Prisen må aldrig blive så høj, at vi glemmer at opføre os anstændigt over for hinanden i et demokrati med frie borgere.
Frihedsrettighederne gælder også de unge i ghettoerne.
