Kommentar: Politikere og meningsdannere toner til tider virkeligheden efter partifarve, men BTs journalister er farveblinde.

Forleden havde vi denne overskrift på forsiden: 'Romaer driver butiksejere til vanvid.' En ung debattør spurgte retorisk sine venner på de sociale medier, om BT mon også ville have skrevet: 'Jøder driver butiksejere til vanvid'. Man kunne næsten høre forargelsens mundvand løbe ned ad hans facebook-væg. Han konstaterede derpå, at romaer på alle måder er et forfulgt folkefærd.

Var jeg ikke så træt i håret af de selvgode udgydelser, ville jeg have spurgt ham, hvor i Danmark jøder mon driver butiksejere til vanvid. For det er da en morderligt god historie, som vi gerne vil orientere vores læsere om. Jeg har bare ikke hørt om det.

Jeg vidste godt, at ordet ”romaer” ville få morgenfriske godhedsapostle ud af soveposerne i køen til dagens krænkelses-udsalg. Men selvfølgelig er BT ikke ude på at forfølge særlige grupper. Vi er ude på at fortælle sandheden. Også dén, det kan være bekvemt at betvivle eller benægte, fordi den er besværlig og gør ondt. Uanset om vi taler om jøder, muslimer, romaer, hvide heteroseksuelle mænd eller enøjede gøglere på trehjulede cykler. Politikere og meningsdannere toner til tider virkeligheden efter partifarve, men BT’s journalister er farveblinde.

Den første og største forhindring for at løse et problem er at benægte det. Det er ikke racisme at udpege særlige grupper af indvandrere som et problem – ligesom vi ikke nedgør etniske danskere ved at udpege hvide rockerbander som et problem. Det er snarere en grov generalisering ikke at turde nævne etnicitet, fordi man dermed mangler respekt for alle forskellighederne inden for en bestemt befolkningsgruppe.

Når unge terroriserer Odense Friluftsbad, som TV2 fortalte forleden, skal vi fortælle, at de er indvandrere. I den konkrete artikel stod kun ”drengegruppe” – om end anden etnisk baggrund blev nævnt i en anden artikel – hvilket straks fik læserne til at debattere, hvorfor det ikke blev nævnt, at ballademagerne er indvandrere.

Folks tillid til medierne smuldrer yderligere, hvis vi holder dele af sandheden tilbage af frygt for at støde nogen eller slå revner i et bestemt verdensbillede. Vi kan sagtens sidde i vores elfenbenstårne og sige: Jo, men langt de fleste indvandrere opfører sig godt. For det gør de jo. Det ændrer bare ikke på, hvad folk oplever i visse områder. Tag Heidi, der på Facebook fortæller, at hun har indvandrer-venner og har lært sine børn, at der skal være plads til forskelligheder – men er forbandet, efter at ballademagerne i friluftsbadet råbte, at de ville i bukserne på hendes datter:

»Men det er vores piger, der er ludere. Vi er kartofler og skal bare pisse hjem eller vi får lektien lært. Hvem fanden er det, der er racister her.«

Ja, hvem fanden? Hvis vi i den hellige tolerances navn tolererer de intolerante, gør vi os selv til skurke og dem til ofre. Og så skaber vi problemer frem for at løse dem.

Vi må være ærlige også om de mest følsomme emner. En ny undersøgelse viser, at syrerne er de lavest uddannede af Danmarks 10 største indvandrernationaliteter.

Billederne af syrere, der gik på motorvejen imod København, delte danskerne i to: De bekymrede krævede grænserne lukket, mens andre betonede flygtningenes store ressourcer. Som f.eks. Stine Bosse, daværende integrationsminister Manu Sareen og især professor Henning Jørgensen, der forklarede, at syrerne har enorme ressourcer gemt, og at især kvindernes uddannelsesniveau er overraskende højt.

I virkeligheden har to ud af tre syrere her ingen uddannelse. Journalistik må ikke bæres af følelser og gode hensigter, men skal bygge på fakta. I indvandrer- og flygtningedebatten kunne meningsdannere gøre alle en tjeneste ved at lade samme princip gælde for dem.

Ellers bliver vi dem, der må orientere om alt det, de andre ikke taler om.

Andre læser også