Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Ondt Blodt var slut, inden boksekampen var kommet ordentligt i gang i lørdags.

Men som historie levede kampen stærkt i det meste af et halvt år. Og den lever såmænd endnu.

Det gør den også i kraft af vores dækning her på BT, og det står vi ubekymret ved.

Men jeg fornemmer, at der i refleksionen over den historiske boksefuser er bygget en stemning op i retning af, at kampen var et mediestunt, som vi blandt andet på BT var med til at køre fuldstændig ud af proportioner.

Det er selvfølgelig rimeligt at mene, jeg tillader mig her at bruge lidt plads på at fortælle, hvorfor jeg synes, det er forkert.

Og undskyld at jeg provokerer en anelse nu: Men hvor var I, da det stod på?

Jeg hørte I hele sidste uge ikke fra et eneste menneske, der efterlyste proportioner i vores dækning af den boksekamp.

Der var ikke ét menneske, der tog kontakt på mail eller sociale medier for at korrigere virkelighedsbilledet af forholdet mellem de to boksere, som vi her på BT helt bestemt var med til at udlægge.

Efterfølgende har der været mere tryk på lysten til at latterliggøre ikke bare vores dækning her på BT, men hele mediebilledets dækning af kampen.

Jeg synes, det er påfaldende, hvor mange der pludselig ved, at det aldrig ville blive en ordentlig kamp. Jeg synes også, det er en lidt gratis omgang.
Vi står på BT sporten fint ved, hvordan vi gik til kampen, og jeg hæfter mig ved, at vi på kampdagen kunne bringe bl.a. Mogens Palles, Mikkel Kesslers, Hans Henrik Palms, Brian Mathiasens og Claus Borres bud på, hvordan kampen ville gå.

Jeg så flere af dem tippe en fifty-fifty kamp. Jeg så nogle af dem mene, at Rudy Markussen ville vinde. Jeg hørte ingen af dem sige, at det var en joke af en boksekamp, og jeg tillægger dem alle stor bokseforstand.

Vi har hele tiden været pinligt bevidst om, at vi kiggede på et opgør, som ikke var mellem boksere i den absolutte verdenselite. Vi vidste udmærket, at vi ikke var på Mikkel Kessler-niveau her.

Men det ændrede ikke ved, at der var en fremragende historie i kampen mellem to danske boksere med et godt navn, der åbenlyst ikke brød sig om hinanden. Og da musik, røg og lys ledsagede de to ind i Brøndby Hallen, oplevede jeg ikke andet end et publikum, der købte ind på præmissen om, at vi skulle se et opgør mellem rivaler.

Vi har også i de seneste 10 år dyrket FCK-Brøndby-kampene, selv om der sjældent har været andet end rivaliseringen på spil.

Undskyld mig, men det er da en del af sportens fascinationskraft, at der netop er en historiefortælling knyttet op på begivenheden.

Ja, den fik gas op til Ondt Blod, og ja, det var en kæmpe skuffelse, at Rudy Markussen hverken kunne eller ville mere. Det blev en joke.
Men jeg synes ærligt talt også, at det er der, frustrationerne fortjener at bliver parkeret.

Andre læser også