DR troede, at de stilfærdigt kunne aflyse en julekalender, uden at det ville skabe store rystelser.

Som om DR ikke vidste, at julekalendere er gjort af et stof, som kan flytte selve de tektoniske plader i vores undergrund. DR burde ellers om nogen vide det.

Tag f.eks. de skælv, som julekalenderen med Poul og Nulle i Hullet i 1980 skabte, da DR besluttede at bringe den absurde julekalender. Nu har en ny rystelse spredt sig, fordi DR i stedet besluttede at aflyse en planlagt julekalender på P1, dagen før den skulle i æteren.

Nogle griner, andre græder. Uanset hvad har DR håndteret julekalender-gate ekstremt klodset, så vi efterlades med indtrykket af beslutninger drevet af politisk frygt og selvcensur snarere end af en faglig selvtillid og integritet, som bør være DR's særkende.

Julekalenderen handlede i sin rørende enkelhed om, at Danmark var blevet en republik med Enhedslistens Johanne Schmidt Nielsen som præsident og et nedlagt kongehus, så kongefamiliens deroute sendte dem ud i et socialt boligbyggeri, alt imens prins Henrik gik rundt med en spade og ledte efter et nyt gravsted til sig selv.

Umiddelbart et umådeligt plat plot, men om det ville være sjovt, er et spørgsmål om kvalitet og musikalitet i eksekveringen. Det får vi aldrig mulighed for selv at vurdere, for DR vil ikke bringe kalenderen, og andre medier må heller ikke ikke for DR.

Den - iøvrigt venstreorienterede - instruktør Lotte Svendsen har forklaret, at julekalenderens overordnede tema var social ulighed, og at nogle chefer i DR undervejs ville have luget ud i de venstreorienterede på rollelisten; mere præcist, at Johanne Schmidt Nielsen og Georg Metz ikke begge måtte være med. Det bestrider DR ikke - tværtimod erkendte DR's øverste ledelse forleden, at der er noget om snakken, men at den beslutning var truffet nede i rækkerne. DR er vel DR fra top til bund?

I de første dage hørte vi det evige mantra fra DR's kulturdirektør Tina Smedegaard Andersen om, at kalenderen ud fra »en samlet vurdering« ikke levede op til »DR's standarder.« Det var en knitrende politikerplade og sådan et marmeladesvar, som jeg med skam at melde selv kunne finde på at komme med, hvis jeg havde en virkeligt dårlig sag. Det kan godt være, at DR rent faktisk har droppet julekalenderen, fordi den er noget lort, men så sig det dog lige ud.

Heldigvis var kulturdirektøren mere klar i mælet, da hun fredag deltog i en debat i Mennesker og Medier, hvor jeg selv var med. Hun tog ikke ordet »noget lort« om julekalenderen sin mund, for hun taler ordentligt. Men hun erkendte, at f.eks. satiren om prins Henrik ikke lå rigtigt, at hele forløbet var uskønt, og at hun som øverste chef selv havde sin del af ansvaret for den kluntede håndtering.

Jeg tror hende og har hørt fra andre, som har lyttet til de 8 færdige afsnit, at det var helt rigtigt at skrotte kalenderen. Det kan så blot undre, at det med så mange chefer i DR skulle tage så lang tid at træffe en rigtig beslutning.

I det hele taget agerer DR defensivt og usikkert for tiden med en stribe møgsager, der har blotlagt den ene flanke efter den anden. DR skal ikke blafre i vinden, men være en stolt og selvstændig institution.

Det ændrer ikke ved, at DR bør slankes. Jeg skal ikke gøre mig klog på, om det skal være med 12,5 eller 25 pct, som henholdsvis regeringen og DF foreslår. Men det er et faktum, at DR årligt får 3,7 milliarder kr. Alt imens er de private medier kommet under større pres, så DR's dominens år for år reelt blot er vokset. Det er naturligvis ikke holdbart.

Men i en nødvendig tilpasning nytter det ikke, at DR bliver bange for sin egen skygge og lytter mere til de politiske vinde end til sin egen faglighed og integritet.

For et frygtsomt DR taber ikke alene politikernes, men hele befolkningens respekt.

Andre læser også