Nu råber alle op om, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) står tilbage som de store tabere i den cirkusforestilling, som vi har været vidne til den seneste tid.

Personlige nederlag kan naturligvis altid vække store følelser hos os – skadefryd eller medlidenhed. Men den slags følelser er ikke vigtige her. Vigtigt er, at hele Danmark er taber i kampen om skattelettelser.

Årsagen har et navn. Dansk Folkeparti. Regeringens såkaldte støtteparti har effektivt blokeret for en stor skattereform, der skulle sikre mere vækst og flere mennesker ude på arbejdspladserne.

Det er uendeligt trist.

Ingen kan bebrejde Løkke eller Samuelsen, at de kæmpede for at få store skattelettelser. De kæmpede bare forgæves. Det gav buler at løbe panden imod den mur, som Kristian Thulesen Dahl har bygget op i sin falske modstilling af skat versus velfærd.

Til gengæld fortjener statsministeren ros for at rykke forhandlingerne om skat og udlændinge fra hinanden. De skulle aldrig have været filtret ind i hinanden. For som jeg skrev forleden, må udlændingeområdet aldrig blive en rungende auktionshal med politiske overbud uden prisgrænse.

Nu skal Venstre ikke længere frygte at gå glip af en stor skattereform, hvis partiet ikke lystrer DF’s mere og mere skingre udlændingekrav. Regeringen kan sætte foden ned og sige: Hertil og ikke længere. Vi har viljen til at få styr på indvandring og parallelsamfund, men vi vogter stadig om konventionerne og en borgerlig anstændighed.

Nu er DF selvfølgelig heller ikke et borgerligt parti, eller et parti, der vil tage ansvar for andet end sin egen politik. Dét har Lars Løkke Rasmussen effektivt fået demonstreret med denne politiske lussing til DF.

Dermed har Kristian Thulesen Dahl med sin afvisning af en stor skattereform også mistet sit vigtigste våben i kampen for radikale udlændingestramninger.

Krydspresset imod statsministeren er heldigvis væk.
Grund