Kronprins Frederik bliver aldrig den store taler, erkender han i en ny bog af forfatteren Jens Andersen.

Det kommer måske ikke som den helt store overraskelse, men er en sympatisk selverkendelse. Jeg hørte i maj hans bror, prins Joachim, tale for krigsveteranerne i et telt på musikfestivalen ENGAGE, som BT var mediepartner på. Prins Joachims tale var ganske enkelt den bedste tale, jeg endnu har hørt for krigsveteraner. Uden manuskript fangede han forsamlingen med både rørende og kloge ord. Prins Joachim har ordet i sin magt. Det har kronprinsen ikke på samme måde.

Til gengæld tror jeg, at kronprins Frederik kan blive den mest afholdte konge, Danmark har haft. Jeg tror også, at han vil vokse i embedet. Ingen behøver at være bange for den kommende konges nytårstaler, heller ikke selv om han skulle snuble i ordene undervejs. For man vil kunne mærke mennesket bag.

Vi har en kronprins, der er en Jernhenrik og et familiemenneske. En kronprins, der trives blandt krigsveteraner over indlandsisen og samtidig tydeligvis prioriterer sin familie højere end noget andet. En kronprins, som på mange måder forener den hårde og den bløde mand i én person.

Kærlighedshistorien mellem kronprinsen og kronprinsessen er et eventyr værdigt. I den nye bog af Jens Andersen fortæller kronprinsessen, hvordan hun to uger inden olympiaden i Sydney i 2000 på et marked blev spået at møde ”a very worldly man”, der kom fra udlandet. Og at Mary Donaldson selv ville blive en stjerne i Europa.

Hun blev en stjerne. Kronprinsessen har i den grad vundet folkets hjerter, og med hende ved sin side vil den kommende konge stå meget stærkt.

Et kongehus skal både være folkeligt og forskelligt fra folket. Den kommende kongefamilie vil være både folkelig og ophøjet, moderne og klassisk.

Og så bliver ordet det eneste, som Frederik ikke har i sin magt.

Grund

 

Andre læser også