En magtdemonstration!
Man kunne på ingen måder se på amerikanske Green Day, at deres storhedstid ligger bag dem. Lørdag aften gav det et brag af en koncert på Tinderbox og sendte flere gange chokbølger ud over pladsen.
Det føltes jo pludselig som at være til en rigtig festivalkoncert.
Sådan en god gammeldags en med fuld smæk på rock-trommerne, og hvor den håndspillede musik vækkede en dyrisk energi hos publikum.
Green Day havde deres storhedstid omkring årtusindskiftet, men det kunne man slet ikke mærke.
De lignede sig selv og tog ingen omveje.
Det var rabalderstræde fra første taktslag, og publikum blev blæst bagover med først 'American Idiot' og derefter 'Holiday' med så voldsom en kraft, at man nærmest stod og hev efter vejret.
Flere gange sendte de decideret chokbølger ud over festivalpladsen ved med jævne mellemrum at skyde med kanonskrald fra scenen, og i et sammenkog af ild og piskeris-tempo holdt de publikum i et stærkt jerngreb.
Stemningen var euforisk, og selvom at de midtvejs løb tør for hits, og dermed gjorde koncerten mere jordnær, så formåede de hele vejen at holde energien godt oppe.
Særligt frontmand Billie Joe Armstrong drev med sin drengede charme selvsikkert showet fremad og fik – traditionen tro både sendt en stikpille til Donald Trump med linjen 'I'm not part of the MAGA agenda' – og skabt et ømt øjeblik, da han hev en kvindelig fan med op på scenen.
Efter tre festivaldage med primært dansk musik på programmet var det tydeligt at mærke niveauforskel.
Her kom der en trio fra øverste hylde, der med bulder og brag og pop-punk-energi var kommet for at spille med musklerne.
Tilmed med et så bredt cv, at de mere følsomme ører en gang imellem også kunne være med på ballader som 'Wake me up when september ends' og 'Boulevard of broken dreams'.
Green Day var en stor rocket fornøjelse på Tinderbox, og nu hvor Roskilde Festival venter lige rundt om hjørnet, kan man ærgre sig over, at de ikke har noget tilsvarende at byde på.
