Var det bare det?
Lørdag aften kunne Roskilde Festival have sluttet af med et kæmpe brag, men de to danske stjerner på Orange scene, ville det anderledes og skabte i stedet forvirring.
Årets Roskilde Festival har ofte manglet hovednavne med så mange hits på cv'et, at der kunne skabes euforisk folkefest foran Orange scene.
Et af de navne, mange nok havde forventet netop ville være leveringsdygtige i den disciplin, var hit-rapperne Gilli og Benny Jamz.
Men efter deres underligt korte koncert på blot en time, var det som om, at folkefesten udeblev.
Fair nok, de blev præsenteret i programmet under navnet Kenny med henvisning til deres fællesalbum af samme navn, men det virkede alligevel underligt, at de holdt sig SÅ stramt til lige netop det projekt.
Egentlig kom de ret stærkt ud af starthullerne, med et stilrent sceneshow skræddersyet til Orange scene.
De var begge iført orange hættetrøjer, havde et fedt liveband med under armen, ligesom et hold maskerede dansere (Selvfølgelig i orange) fuldendte den cool kulisse.
Festivalpladsen var forholdsvis godt fyldt op, men hvor Gilli sidste år leverede den helt store hitparade, havde de fleste af numrene fra 'Kenny'-albummet en lidt mere afdæmpet effekt på publikum.
Selvom albummet har været en kæmpesucces på streamingtjenesterne, så er det stadig forholdsvis et album for kernefansene, og derfor skulle vi først hen til de to afslutningsnumre 'Reposado' og 'Chicagenhagen', før stemningen for alvor løftede sig hele pladsen rundt.
Og det var synd.
Der kom et par afstikkere så som ældre hits a la 'Bølgen' og 'Skejsen', men sammenlignet med Gillis solohits, er vi alligevel lidt ude i en form for nichegenre i forhold til at skulle blæse Orange scene bagover.
Gilli og Benny Jamz kom ellers stærkt udover scenekanten, skarpe både i replikken og musikalsk, og ikke overraskende blev det også til et par gæstevisit fra vennerne Kesi og Noah Carter – dog uden de rigtig kom i spil.
Som nævnt stod de i programoversigten som 'Kenny' og ikke Gilli og Benny Jamz, så måske skulle man bare ikke have sat forventningerne så højt.
Men i forhold til hvad de normalt står for – og hvad man kunne have håbet for et hårdt ramt festivalpublikum, så blev det lidt en uforløst affære – der måske havde passet bedre til en mindre scene.
