Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

For første gang nogensinde bliver en kvinde træner for et hold i den amerikanske footballiga, NFL.

Det er NFL-holdet Arizona Cardinals, som skriver på deres hjemmeside, at de har ansat 37-årige Jennifer Welter i trænerrollen.

Der bliver dog ikke tale om rollen som head coach med det overordnede ansvar for holdet. I stedet er hun blevet træner for klubbens linebacks.

Arizona Cardinals head coach, Bruce Arians, ligger ikke det store i ansættelsen af en kvinde som træner. Han understreger blot, at hun var den bedste til jobbet.

»At være træner er ikke meget anderledes end at være lærer. Hvis der er én ting, jeg har lært fra spillerne, så er det de spørger 'hvordan kan du gøre mig bedre? Hvis du kan gøre mig bedre, så er jeg ligeglad, hvem du er,« siger Bruce Arians om holdets nye ansættelse.

Jennifer Welter skal indtil videre kun være træner i optakten til den nye NFL-sæson, som begynder i september. Optakten kommer til at bestå af en træningslejr og -kampe med holdet, og det vil ifølge Bruce Arians give Jen Welter god erfaring fremover.

»Jeg tror på, at hun med dette job har store muligheder for at åbne nogle døre i branchen,« siger Arians.

Jen Welter har en baggrund som professionel football-spiller gennem 14 år. Hun har desuden en kandidat i sportspsykologi.

Andre læser også