USA's ældste narkosælger kommer til at fejre sin 89. fødselsdag i fængsel.

Ola Mae Gaee, 87, var tidligere i år så uheldig at sælge crack til en undercoverbetjent i hjemmet i Pensacola, Florida. I denne uge har hun så modtaget sin dom. Den lyder på 18 måneder i fængsel, så den aldrende gangster kommer altså til at fejre fødselsdag to gange i fængslet.

Agees narkosalg blev optaget på video af efterforskere ved Escambia County Sheriff's Office.

En jury fandt Agee skyldig efter bare 20 minutters drøftelser. Gamle Ola er her fotograferet umiddelbart inden retssagens start.

Agee er ikke den ældste i verden, der er blevet anholdt for narkosalg. For seks år siden blev en 96-årig kvinde arresteret for cracksalg i North Carolina i USA. Ifølge sun-sentinel.com er hun nu død, hvilket gør Agee til verdens p.t. ældste kendte narkosælger.