Det var bare et spørgsmål om tid...

Fordømmelsen af Mary Bale er gået verden over, efter et kamera fangede den 45-årige dame i at smide en lille kat i skraldespanden. På blandt andet Twitter har folk flittigt givet deres meninger til kende. 

Og en ny video på YouTube, der skildrer et bizart, omvendt scenarie, har indtil nu haft næsten 200.000 visninger.

I videoen er det tegnefilmkatten Sylvester, der giver en ældre dame samme behandling, som fru Bale gav den forsvarsløse kat for godt to uger siden.

På det mere seriøse plan er dyreorganisationen RSPCA nu ved at føre beviser mod den 45-årige fru Bale, og inden tre uger skal RSPCAs juridiske team beslutte, om de retsforfølger Mary Bale.