De sælger ikke så mange plader. Men for en hård kerne af hiphop-elskere står Malk de Koijn for genial, nyskabende kvalitet af den slags der ikke går mange af på endnu et dusin TV-reklamerede lyd-ligegyldigheder.
Deres fire år gamle debut, »Smash Hit i Aberdeen«, har således solgt små 12.000 eksemplarer. Men den gav dem tre Grammy-nomineringer, overstrømmende anmeldelser og 50.000 kroner i form af Maarums sprogpris.Men rosen fik dem ikke til at få fingeren ud med en ny indspilning. De første tre år vidste de ikke, om de overhovedet ville lave en ny plade. De er nemlig helst fri for arbejdspresset, for det skal udelukkende handle om, at de har det sjovt.
Fra på tirsdag ligger der så en to'er. Som de indrømmer, at de har lidt større forventninger til. Dels i håb om at bevare dem der købte debuten, sat føje nye til. Dels fordi flere folk er blevet mere trænede i at lytte til hiphop gennem hitlisterne. Dels fordi de denne gang har kræset meget mere for melodier og lyd.
Men titlen »Sneglzilla« illustrerer Malk-trioens sædvanlige sans for ordgejl. For Geolo G, Tue Track og Blæs Buggy er nogle sære snegle med fut i. De er ualmindeligt kreative med det danske sprog. Vel nærmest en slags sprogflippere eller oralanarkister der har lige så meget kærlighed til sprog og fantasi som til hiphop og rap.
De maler med ord, som de siger. Og så kan vi jo tage fat i ordet »snegl«, som forekommer i titlen, på coveret og en en hel håndfuld numre på albummet.
»En snegl kan være alt muligt. En mand for eksempel. Ligesom en ost kan være en kvinde. Eller omvendt. Ligesom en kiks kan være både en plade, eller et symbol på kærlighed eller noget andet...,« forsøger Anders Brixen Kristiansen alias Tue Track sig..., og så er der oven i købet sammenhæng i det, for »snegle spiser kiks« er et mantra som Malk de Koijn bruger både på dette album og det gamle.
»Det startede med, at jeg først rappede det i skovbørnehaven, hvor jeg arbejdede, og hvor vi faktisk fodrede snegle med kiks. Så blev det en Malk de Koijn Langestrand-historie om en schweizisk videnskabsmand der forskede og fandt ud af det og råbte det ud over sin altan.
Og nu er det et mantra, som vi har fået os selv til at tro på har en højere mening. Der er altid nogen, der vil sige, at vi er sindssyge i hovedet, men man kan også få sig nogle tilhængere på det. Men det vigtigste er, at det giver mening for os selv. Og det er sådan, vi taler til hinanden. Vi kan også godt tale normalt, som nu, men det er, når vi anstrenger os,« siger Tue Track.
Alle Malk de Koijns tekster handler om livet på den ubeskrivelige galakse Langestrand, som er beboet af væsener som Tue, Blæs, Geolo G, Sneglzilla, Pappa Pug, Dødsfjæs og Buddah Dennis, og hvor Rollo & King, Sanne Salomonsen, Hanne Boel, Shu-Bi-Dua og Safri Duo er noget lort i forhold til Gasolin.
»Når man sviner nogen til, er det jo reelt. Der er stadig noget, der bare er ordstrøm og Kejserens nye klæder. Men det er op til folk, hvad de vil gøre det til, og jeg tror ikke, vores historier ville holde, hvis det var et almindeligt, socialrealistisk sprog,« mener Blæs Boogy.
»Jeg synes også, at man kan mærke, at nu er vi blevet 26 og gider ikke en »Lortesangen« (deres første, stærkt fækale hit, red.) og det ufattelig platte og anstødelige igen. Der er stadig meget, som helt sikkert vil støde folk, men det er bare for at stå ved, hvem vi er.«
»Ja, vi er ikke bare et tosseband. Der kan også godt være vægt og følelser i det. Og der er i hvert fald mere af os selv, flere kvaler og sørgelige oplevelser på det her album end »Smash Hit...«, siger Tue Track.
Men tekstmæssigt er det altså mere tosset end noget andet. Måske på grund af den kreative rygeurt, som de igen og igen refererer til. Men nej, siger de. De ryger nemlig »ikke særlig meget« og »meget sjældent«.
»I starten brugte vi det meget til at få syrede ideer, og det kan også være godt til at fokusere tankerne. Men det er ikke godt for overblikket, så nu kan vi ikke arbejde på den måde mere. Det er ikke nogen løsning på noget, og vi vil ikke opfordre nogen til noget. Nu er vores hellige urter kaffe og smøger.« Malk de Koijn indleder landsturné på Gimle i Roskilde den 11. april.
