CD: C.V. JØRGENSEN. »Fraklip fra det fjerne«.(Sony)
C.V. Jørgensen videreudvikler det otte år gamle »Sjælland«-album og giver et dystert indblik i den så længe savnede nationalskjald.
På mandag ligger så endelig 10 numre, 42 minutters »Fraklip fra det fjerne« i skoven ved Kongevejen i Birkerød. Og hvis du troede - eller rettede bad til - at Carsten Valentin igen var den gamle Gud fra før »Sjælland«-albummet fra 1994, kan du droppe alle håb og svælge hen i »En stynet strejfer« endnu engang.
For Kasper Winding er atter producer og tager sammen med Mesteren røven godt og grundigt på de gamle fans igen-igen. Og manden, der har udtalt, at han er kommet til at hade rock, lægger hårdt ud med en amerikansk filmsample i første nummer - så ved vi ligesom, hvad der er i vente: Windings eksperimenter!
C.V. har som sædvanlig skrevet al tekst og musik selv. Selv om man kunne tro, at Winding stod for musikken..., - »Han har i hvert fald ødelagt den. Ligesom for otte år siden,« som en nærværende fan fra før »Sjælland« udtrykte det.
»Fraklip fra det fjerne« er i disse post-»Sjælland«-ører et ganske godt bud på en videreudvikling af det skelsættende album, som var en spændende musikfusion og omdefinering af C.V. Det er mere stille, mere jazzet, mere mørkt og absolut dansefrit.
Til tider går der lovlig meget trompet, synkoperinger og hypnosestemning i den, og efter otte-ni gennemlyt mangler jeg stadig helt så gode melodier som på »Sjælland«. De bedste er »Alverdens turbulens«, titelnummeret, »Kort proces«, »Endnu en vinter« og »En stor dag«. De kan dog sagtens - og vil sikkert også - vokse sig smukkere i takt med flere studier af det længe ventede album.
Som sanger er C.V. (jo) ikke hverken arveligt eller teknisk fantastisk. Men, på nær når Winding vrider den i teknikken, er hans stemme meget særegen og sjældent dragende, og den tidligere satiriske samfundsrevser bruger den til at spidde sig selv og sine dæmoner i dystre og selvudslettende tekster.
For eksempel i »Mit lille reservat«: Selv står jeg i lære som psykopat / Lunten føles kort i mit lille reservat.
Og »Alverdens turbulens«: Min intelligens / Går på vågeblus imens / Lucifer går rundt uden sko på // Dage uden ende gør mænd til mus / Min viden er begrænset til det lidt jeg ved.
Sådan er der selvfølgelig - det er jo C.V., vi taler om - masser af original ordleg at nyde i de som regel korte tekster. For der er stadig ingen, der skriver tekster som Den Gamle Mester.
Så der er god idé at følge godt med i tekst-arket og ikke lade sig forstyrre for meget af musikken, der spilles af den sædvanlig musikerkerne med Gert Smedegård (trommer), Flemming Agerskov (trompet), Rune Olesen (congas), Aske Jacoby (guitar, trommer) og C.V. (guitar, keyboard) holdt i underspillet skak af Winding (trommer, bas, guitar, tamburin, vibrafon, keyboards, percussion, strygere).
