Chancen for at se en af stjernene er begrænset, men en tur rundt i bakkerne i L.A. giver et indtryk af hierarkiet i Hollywood.
For nogle uger siden så vi Kevin Costner på joggingtur, og der er virkelig gode muligheder for at se de kendte,« lyder det skråsikkert fra vores turguide Marcus.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Nu har jeg gennem tiden hørt så meget om busture til de kendtes hjem i Beverly Hills, at jeg også ville prøve. Lad mig afsløre med det samme, at vi ingen stjerner så, men det kan ikke udelukkes, at de så os. Hvis altså de stod og lurede inde bag gardinerne.

Vi kører gennem Beverly Hills, hvor husene er på størrelse med parcelhuse herhjemme, og kommer senere til Bel Air, hvor de rigtig dyre drenge bor. Guiden namedropper i en grad, så det er svært at følge med. Halle Berry (skal vi ikke vente her?), Johnny Depp (Han er sikkert i Frankrig) og Winona Ryder (Hun er nok ikke hjemme, for hun er ofte ude at »shoppe«!).

Mini-Versailles
Langt de fleste får en munter bemærkning med, men vi ser næsten kun tillukkede skodder og fyldte skraldespande. Det er forbudt for turistbilerne at holde helt stille på gaden, så man skal være vaks, hvis man vil have et glimt af for eksempel Keanu Reeves motorcykler, som vi kun fik, fordi garagen stod åben for en kort bemærkning.

Selv om man ikke ser megen stjerneglitter, bemærker man, at Michael Douglas og Catherine Zeta-Jones' hus ligner et mini-Versailles, og at Christopher Walken er ved at bygge hus tæt på Jack Nicholsons. Det er stort, og man forstår pludselig, hvorfor Walken behøver at være med i så mange dårlige film.

Turen indeholder også et stop på Rodeo Drive, hvor man kan gøre lynvisit i lobbyen på hotellet fra »Pretty Woman«. Vi kører forbi Whiskey a Go Go, hvor The Doors i sin spillede, Johnny Depps The Viper Room, hvor River Phoenix kollapsede på fortovet, og den berømte stand-up klub The Laugh Factory. Robin Williams har optrådt der.

Tarzans swimmingpool
Det mest fascinererende hus er Johnny Weismüllers. Han døde for 20 år siden efter flere år på plejehjem, men arvingerne har ladet huset stå urørt efter en brand. Det er faldefærdigt, men byder på Hollywoods længste swimming-pool. Den slanger sig rundt om hele grunden, for »Tarzan« var jo olympisk svømmemester og kunne lide en daglig svømmetur.

Hugh Hefners Playboy Mansion med 55 værelser kan man næsten ikke se fra vejen. Man kan kun tænke sig til, hvad der foregår i alle de rum. Tv-producenten Aaron Spelling (bl.a. »Beverly Hills 90210« og »Melrose Place«, red.) slår rekorden med et hus til en værdi af 75 mio. dollar - med 123 rum - egen basketball-bane, skøjtebane og bowlingbane.