Den tidligere regerings aftale om nordsøolien har kostet Danmark 75 milliarder kroner, viser beregning.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Mens olieselskaberne Shell, Chevron og A.P. Møller - Mærsk tjener styrtende på nordsøolien, går den danske statskasse ifølge Politiken onsdag hvert år glip af milliarder.

Det sker på grund af den beskatningsaftale, som VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale indgik med selskaberne i 2003.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:


HVAD MENER DU? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN

Det viser helt nye beregninger udført af tænketanken Concito, der indtil for nylig havde nuværende energi- og klimaminister Martin Lidegaard (R) som formand.

Ifølge beregningerne er Danmark gået glip af 75 milliarder kroner, siden aftalen blev indgået. Og med de nuværende høje oliepriser på over 100 dollar tønden er tabet helt oppe på 10 milliarder kroner årlig, viser tallene.

SE BILLEDERNE: Mærsks triumfer og tragedier

SE BILLEDERNE: Mærsks største skandaler

- Der er tale om en klar overbetaling til olieselskaberne og en økonomisk skandale af hidtil uset omfang, siger Frans Clemmesen, cheføkonom i Concito, til Politiken.

Ifølge tal fra Skatteministeriet er selskabernes overskud på nordsøolien i nogle år op til 28 gange højere end det gennemsnitlige overskud i resten af dansk erhvervsliv.
I Det Økonomiske Råd ønsker man ikke at kommentere beregningerne, men rådet understreger, at "den overnormale andel af indtægterne naturligt bør tilfalde staten".

LÆS OGSÅ:


LÆS OGSÅ:


I 2001 anbefalede det såkaldte kulbrintebeskatningsudvalg en skattemodel, hvor staten - der har ejendomsret til olien - ville få helt op til 84 procent af olieindtægterne ved høje oliepriser.

Det valgte VK-regeringen imidlertid at se bort fra i 2003, da den støttet af DF og R indgik den nye aftale med selskaberne.

Aftalen fokuserede udelukkende på at sikre en rimelig beskatning ved de daværende lave oliepriser på omkring 20 dollar tønden. Og det betyder, at staten i perioden 2003-2011 er gået glip af 75 milliarder skattekroner.

Klimaminister Martin Lidegaard lægger op til, at aftalen skal ses igennem igen.

/ritzau/

HVAD MENER DU? SKAL DER BETALES MERE TIL STATSKASSEN? DELTAG I DEBATTEN NEDENFOR