Sundhedsminister Astrid Krag (SF) er ikke umiddelbart indstillet på at nedsætte en kommission til at granske placeringer af atomaffald, sådan som fem borgergrupper foreslår.

Modstanderne af et atomdepot i den danske undergrund fik et rygstød i sidste uge, da et bredt udsnit af Folketingets partier blev enige om at undersøge alternativer til depotet, for eksempel at sende det til udlandet.

Nu går de skridtet videre og opfordrer sundhedsminister Astrid Krag (SF) til at nedsætte en kommission på området. Ifølge de fem borgergrupper, der kæmper mod placeringen af depotet i deres lokalområde, skal kommissionen sørge for en kritisk revision af planerne om håndtering af dansk atomaffald.

- I betragtning af, at der er rejst berettiget tvivl om bæredygtigheden af det danske slutdeponeringskoncept, giver det ingen mening at haste en slutdeponering af atomaffaldet igennem, der kan få konsekvenser for sundheden, sikkerheden og miljøet i meget lang tid fremover, siger Søren Vester, der er talsmand for borgergrupperne, i en pressemeddelelse.

- Tiden er inde til en timeout, hvor alle alternative scenarier bliver grundigt undersøgt. Meget tyder på, at Folketingets beslutningsgrundlag fra 2003 i lyset af internationale erfaringer ikke længere er tidssvarende, siger han.

Folketinget vedtog i 2003 at oprette et underjordisk depot til de op mod 10.000 kubikmeter radioaktivt affald. Enigheden har holdt indtil i år, hvor modstanden for alvor har taget fart, ligesom der altså er eksperter, der fraråder at begrave affaldet i den danske undergrund af frygt for forurening.

Borgergrupperne foretrækker, at man lader affaldet blive liggende i det nuværende midlertidige depot på Risø, indtil man finder en mere holdbar løsning.

Sundhedsminister Astrid Krag er dog ikke umiddelbart indstillet på at etablere en kommission, der skal tage sig af spørgsmålet om placeringen af atomaffaldet.

- Jeg kan forsikre borgergrupperne om, at Folketinget ikke haster noget igennem. Processen med at finde en løsning på, hvor affaldet fra Risø kan opbevares, der blev indledt i 2003, vil tidligst blive afsluttet i 2020, hvor depotet eventuelt bliver taget i brug. Og forinden skal der gennemføres forskellige undersøgelser, Folketinget skal både vedtage en projekteringslov og en anlægslov, og der skal foretages høringer, siger hun i en skriftlig kommentar til Berlingske Nyhedsbureau.