Debatten om kommunernes brug af arbejdsklausuler har udviklet sig til en krig mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, der begge mener, at modparten fordærver den danske model.
Arbejdsklausul er blevet et af de varme ord i valgkampen op mod tirsdagens kommunalvalg - og det har nu udløst et sandt verbalt slagsmål mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og lønmodtagernes hovedorganisation LO, skriver Berlingske.
De to organisationer skændes blandt andet om, hvorvidt brugen af arbejdsklausuler i kommunerne kan ende med at være i strid med EUs lovgivning.
Slagsmålet udmønter sig ikke kun i debatindlæg i aviserne, men også som direkte beskeder ud til tusindvis af lokalpolitikere. Mandag bragte Berlingske et debatindlæg af DAs administrerende direktør, Jørn Neergaard Larsen, der kaldte klausuler for »dyrt, dårligt og dumt«, og DA sendte samtidig via email indlægget ud som åbent brev til samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer.
Onsdag eftermiddag fulgte endnu en email til lokalpolitikerne med uddybende kommentarer fra DA-formanden om EU-juraen.
Torsdag gik LOs formand Harald Børsting i rette med DA i et debatindlæg, også i Berlingske, og det blev ligeledes mailet ud til kommunerne. LOs formand mener, at arbejdsgiverne kører en »skræmmekampagne«:
»Det er for overdrevent, når man begynder at belære politikere om en retstilstand, som man egentlig ikke kan dokumentere. Det har jo i den grad karakter af at få lokalpolitikerne gjort nervøse for at bevæge sig ud i det her (arbejdsklausuler, red.). Vi synes ikke, det er arbejdsmarkedets parters opgaver at sidde og skrive til kommunalbestyrelser. Nu har de gjort det, og det provokerede også os til at gøre det en enkelt gang,« siger Harald Børsting til Berlingske.
Jørn Neergaard Larsen afviser imidlertid kritikken – i hans optik er det nødvendigt at gå ud offentligt med argumentation for deres synspunkter.
»Vi fører hverken skræmmekampagner eller valgkamp. Men vi er en arbejdsmarkedspart, og når kommuner begynder at beskæftige sig med lønforhold i private virksomheder på et grundlag, der ikke er lovhjemmel for, så synes vi, det er rimeligt at gøre både kommuner og danske skatteydere opmærksomme på, at man altså er på vildspor. Man lover noget, som man ikke kan retshåndhæve,« siger han.
Der er altså ingen tvivl om, at DA og LO ser helt forskelligt på området. Skåret ind til benet handler det om, at Danmark har ratificeret en konvention fra FNs Internationale Arbejdsorganisation, ILO, der forpligter staten til at stille en række krav til virksomheder – altså en arbejdsklausul <saxo:ch value="226 128 147"/> når den får udført forskelligt arbejde.
Så langt så godt. Men spørgsmålet er så, hvad der gælder – og kan gælde <saxo:ch value="226 128 147"/> når det drejer sig om kommunerne. Her fastholder Dansk Arbejdsgiverforening, at de ikke er bundet op af ILO-konventionen, men er underlagt europæisk lovgivning, udbudsdirektivet og udstationeringsdirektivet, og at det undtager løn som et område, der kan reguleres.
»Alle mulige ting som arbejdsmiljø og ligestilling kan kommunerne lovligt udarbejde arbejdsklausuler om, men når det kommer til løn, så har vi i Danmark indtil nu været enige om, at det er noget, som arbejdsmarkedets parter har ansvaret for,« siger han og peger på, at lønbestemmelserne i EUs udstationeringsdirektiv derfor ikke blev implementeret i Danmark, efter enighed mellem både regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne,« siger Jørn Neergaard Larsen.
»Derfor er vi i den enkle situation, at hvis kommunerne begynder at stille krav i deres klausuler om bestemte lønninger, så er danske virksomheder forpligtet til at følge kravene, mens udenlandske virksomheder er beskyttet af udstationeringsdirektivet. Man vil derfor aldrig kunne retsforfølge udenlandske virksomheder for at bryde de klausuler, de måtte have accepteret. Man ville tabe sådan en sag ved EU-domstolen,« vurderer han.
Men Harald Børsting og juristerne i LO ser anderledes på sagen, og LO-formanden henviser til regeringens vurdering af spørgsmålet.
»Vi har altid været enige om, at hvis der er uafklarethed, så støtter vi os til regeringens tolkninger. Regeringen har vurderet, at ILO-konventionen, der gælder for staten, også kan udvides til kommuner og regioner, og regeringen har konstateret, at anvendelsen af arbejdsklausuler ikke er i strid med EU-reglerne. Så må det være det, der gælder, og det er det i hvert fald i mit hoved, indtil der ligger en anden EU-domstolspraksis,« siger Harald Børsting.
I et internt notat, som Beskæftigelsesministeriet udarbejdede i fredags, og som Berlingske har fået adgang til, bliver det slået fast, at kommuner og regioner »opfordres til at bruge arbejdsklausuler« – samt at Danmarks brug af arbejdsklausuler efter ILO-konventionen kan fortsætte uændret, som det også var vurderingen efter EU-domstolen i 2008 afgjorde en sag om tysk brug af arbejdsklausuler.
»Der er ikke nyere EU-retspraksis på området. Derfor er det fortsat Beskæftigelsesministeriets vurdering, at brug af arbejdsklausuler efter ILO-konvention nr. 94 er i overensstemmelse med EU-retten,« fremgår det af notatet.
Jørn Neergaard Larsen mener imidlertid, at de danske myndigheder endnu ikke har taget stilling til det afgørende punkt.
»Embedsmændene er så dygtige, at de præcis skriver sig udenom det eksakte problem, nemlig om man er i stand til at retshåndhæve en lønklausul fra en dansk kommunes side i forhold til en udenlandsk virksomhed. Det spørgsmål har ingen myndighed taget stilling til, men svaret er helt klart, at det kan man ikke,« understreger han.
Slagsmålet mellem arbejdsgivernes og lønmodtagernes respektive organisationer stopper imidlertid ikke ved spørgsmålet om EU-lovgivning. Parterne holder sig ikke tilbage for at kritisere modparten for at undergrave den danske aftalemodel.
Ifølge LO modarbejder DA overholdelsen af overenskomster, og ifølge LO-formand Harald Børsting fremstår arbejdsgiverne »som om de nærmest ikke mener, at man skal anstrenge sig for at leve op til danske løn- og arbejdsforhold«.
Det bliver afvist af DA, der derimod klandrer fagbevægelsen for at underminere aftalesystemet ved at få kommunerne til at stille krav om visse lønniveauer. Men ifølge LO-formanden er der intet belæg for den kritik.
»Vi beder ikke kommunerne om at tegne overenskomster på vores vegne, og vi beder ikke kommunerne om at overvåge overenskomster. Vi beder dem bare om at stille krav til deres leverandører om at leve op til danske løn- og arbejdsvilkår,« siger han.
