23-årig kvinde i Jeddah idømt 100 piskeslag og et års fængsel fordi hun blev voldtaget af fem mænd En ugift 23-årig kvinde er dømt tikl at modtage 100 piskeslag efter hun blev bortført, mishandlet og voldtaget gennem en hel nat af fem saudi-arabiske mænd, skriver Saudi Gazette.

I følge avisen er hun idømt den absurde straf, fordi hun har "tilstået utroskab og har deltaget i tvunget samleje med en fremmed mand", som journalisten udtrykker det,

Samme avis beretter, at en fremmed mand tilbød den 23-årige kvinde et lift i sin bil, hvorefter han bortførte hende til et hus øst for Jeddah. Her blev hun voldtaget på skift af manden og fire af hans bekendte gennem en hel nat.

Da hun efter forbrydelsen ffandt ud af, at hun var blevet gravid opsøgte hun King Fahd Hospital for Armed Forces, for at få en abort. Hospitalet bekræfter, at kvinden var otte uger henne på det tidspunkt.

I stedet for en abort blev hun anholdt, sat for retten, og er nu idømt den absurde straf. Ifølge retten i Jeddah skal hun først føde sit barn, undfanget under massevoldtægten, før hun kan modtage den korporlige del af sin straf, de 100 piskeslag.

Saudi Arabien er styret efter den islamiske Sharia-lov. I Saudi Arabien fortolkes den blandt andet ved, at det er strengt forbudt for voksne ugifte kvinder, at færdes alene udenfor hjemmet sammen med fremmede mænd.

Saudi Gazette bruger på intet tidspunkt betegnbelsen voldtægt, men taler om, at kvinden har tilstået tvunget samleje. Avisen fortæller heller intet om, hvad der er sket med de fem mænd, der angiveligt begik adskillige forbrydelser mod den 23-årige kvinde, da de bortførte, mishandlede og voldtog hende.

kse@bt.dk