Uanset hudfarve og herkomst Gud-og-hvermand med job og familie flygter fra ghettoens skræmmende spiral af vold og ulykke.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Man skal bladre gennem 151 Ahmad'er, Abbas'er og lignende udenlandske navne, før man når frem til det første danskklingende navn på kraks adresseliste over Mjølnerparken.

Nummer 152, fru Agnes Andersen er en af de få danskere, der har valgt at blive i Mjølnerparken, selvom det er det område, der har den største indvandrerkoncentration i Danmark.

Volder skræmmer
Også i andre ghettokvarterer som Vollsmose i Odense og Gellerupparken i Århus flygter danskerne som skræmte mus. Vi tør ikke bo som et mindretal i betonbyerne.

Vi vil ikke leve i frygt for, at den næste påsatte brand i Mjølnerparken æder sig op i vores lejlighed, og vi vil ikke være den næste, der bliver hevet af cyklen og sparket hæmningsløst i Kokkedal.

Det viser befolkningstal for indvandrertunge områder i København, Århus, Odense og Kokkedal, som B.T. har fået fra kommunerne.

Danskerne har længe været i mindretal i Mjølnerparken, men selvom koncentrationen var så høj som 91,7 pct. i 2001, er tallet alligevel steget til 93 pct. i 2004. Vollsmose har til gengæld sagt farvel til 373 danskere på tre år og fået 3,1 pct. flere indvandrere.

Alle gode kræfter stikker af
I Vollsmose blev der for tre år siden oprettet en Kvarterløftsstyregruppe, som forsøger at få området på ret køl. Men det er svært, når ikke bare danskerne, men alle de ressourcestærke familier forsvinder.

»Det er jo ikke kun danskere, der flygter. Det er også velfungerende indvandrere. Så det er klart, at koncentrationen af arbejdsløse er for stor. Men vi har ikke opgivet endnu. Det tager lang tid at få udviklingen vendt. Vi må håbe, det lykkes i den sidste ende,« siger Hanne Nielsen, som er formand for gruppen.

Mohammed Aslam, beboerformand i Mjølnerparken forstår godt, at danskere og ressourcestærke indvandrere forsvinder fra de belastede kvarterer, som situationen er nu.

»Hvis de ikke kan se, at der bliver gjort noget, så kan jeg godt forstå det,« siger Mohammed Aslam, som advarer om, at tiden er ved at løbe ud.

»Det er for sent, hvis man venter et par år med at gøre noget. Så er jeg bange for, at vi ikke kan styre udviklingen. Så vil tingene eskalere med vold og kriminalitet,« siger han.

lij@bt.dk