Gwen Stefani har hverken sangene eller stemmen – til gengæld har hun VILJEN i et omfang, så det lykkedes hende at omdanne Forum til en fin søndags-seance af en fest.
Lad os lige slå et par ting fast til at begynde med:Gwen Stefani har ikke materiale til en fem stjernet anmeldelse.
Gwen Stefani har heller ikke stemme til en fem stjernet anmeldelse.
Gwen Stefani har ikke show til en fem stjernet anmeldelse – hvorfor skal dansetrupper i dag ligne en dårligt koreograferet Monty Python parodi på gadelivet i South Bronx?
Til gengæld har Gwen Stefani både sødme og charme for sytten, og en gudsbenådet vilje til at gå efter festen, hvorfor vi alligevel ender på de fem stjerner efter den amerikanske superstjernes show i Forum på Frederiksberg i aftes.
Når man lægger ud med et høvlehit som 'The Sweet Escape', kunne man godt frygte, at Gwen Stefani havde begået den dødssynd det er at spille den første trumf ud til at begynde med, men vi blev noget klogere, som sættet skred frem.
Som nævnt er den 36-årige californiske frille ikke den store sangerinde, men hendes betragtelige precense på scenen (og det faktum at tøsen simpelthen er godt gammeldags SØD) samt et dygtigt timet sæt gjorde det hér show til noget langt bedre, end jeg havde turdet tro, det ville blive.
Og som charmetrolden tog ved os med bl.a. drevne poprockere som den flotte 'Early Winter', den swingende 'Cool' og til at slutte med den tonsende festparade 'What You Waiting For' blev det hér faktisk til en solid søndags-seance. Ikke mindst fordi Gwen Stefani – modsat så mange af de andre håbløse MTV-heltinder (Anastacia, Beyoncé, you name ’em) – har et band i ryggen, som vil andet og mere end agere celluloid-fyld på den næste video. Jeg mener hallo; hun har altså David Bowies faste bassist Gail Ann Dorsey med sig og for at spille op til hende kræver det altså en mere end almindeligt dreven trommeslager. Sådan én har Gwen også, og han er rigtigt god, men jeg fangede ikke hans navn. Beklager.
All right; jeg kunne sikkert finde både det ene og det andet at brokke mig over (det er trods alt det, jeg er ansat til), men på den anden side set: hvorfor nu klage over, at nogen gider holde en fest en dødssyg søndag. Eller som den unge dame, jeg havde medbragt som konsulent, påpegede:
'Det var edderma’me fedt!'
Og som nogle gamle teenageidoler – The Knack – gjorde opmærksom på engang i en fjern fortid:
'The Little Girls Understand!'
Så, hvad fanden ved jeg... Let’s dance.
