Et supermarked på Grønlands Torv i det sydøstlige Aalborg brændte nytårsnat ned til grunden. Nordjyllands politi mistænker, at branden kan være påsat.

- Man efterslukker stadigvæk, og der bliver sat brandvagter op hele dagen, så man må sige, at den er noget omfattende. Vi finder branden mistænkelig, fordi den kommer i forbindelse med en tyverialarm, så vi skal have teknikere på, når det bliver hverdag for at finde frem til en brandårsag, siger Frank Liltorp, vagthavende ved Nordjyllands Politi.

Udover supermarkedet Superspar er der også skader på nogle af de omkringliggende butikker, fordi branden har spredt sig via supermarkedets tag.

BNB