To 20-årige mænd traf det helt forkerte valg onsdag aften, da de manglede et køretøj.

Klokken 21.30 bestemte de to mænd, som er fra Roskilde-området, sig nemlig for at kapre en bil på Akacievej i Slagelse.
Det skriver sn.dk

Efter beslutningen var truffet valgte den ene af mændene at standse den første og bedste af de biler, som kom kørende forbi.

Da der kom en bil kørende. forsøgte de sig derfor med truende ord og fagter at få stoppet bilen for at overtage den.

Tilfældet ville imidlertid, at manden bag rettet var en civil politibetjent, som var på besøg i byen på sin friaften.

Gamle kendinge

Den ene af mændene blev anholdt, mens begge mænd blev kørt til politistationen.

- Begge blev sigtet for røveri og så fremstillet i grundlovsforhør torsdag eftermiddag. Den ene af dem blev fængslet for to uger, mens den anden blev løsladt, siger vicepolitikommissær Jens Jedig Christiansen til sn.dk.

- Sidstnævnte er dog stadig sigtet for at have været med i røveriet, men om det også ender med en tiltale mod ham, vil tiden vise, siger han.

Mændene er særdeles godt kendt af politiet fra blandt andet røveri samt adskillige andre forbrydelser.