- Det går godt. Mit klip med Carsten er blevet vist fire gange på TV2. Det er da meget godt. Og det er jo enormt sobert. Vi har jo tøj på, og vi er voksne mennsker.

Hvorfor skal vi overhovedet se dig og din mand kravle rundt på hinanden i ægtesengen?
 
- Fordi jeg ville være en gammeldaws sexolog, hvis jeg bare stod og fortalte, hvad andre skal gøre. Jeg er nødt til at vise åbenhed, for at andre kan være det.

I et klip ser man dig sætte dig på din mands hoved og køre bagen rundt. Hvad fik dig til at gøre det?

- Det er jo sådan, Carsten og jeg er! I et program om sexologer kan jeg da ikke bare gå rundt ude i haven med hunden og spise æbler.

Havde I planlagt seancen?

- Slet ikke. Det var helt spontant. Tv-holdet bestod af to helt unge mennsker, og så tænkte vi også, at nu skulle de sørme have lidt røg.

Bliver du aldrig blufærdig?

- Nej, jeg har ikke de grænser. Det gør så også, at jeg skal passe på, at jeg ikke overskrider andres. Hvis folk bliver forargede over sådan en helt almindelig scene med Carsten og jeg i sengen, så handler det mere om sorg. At man tænker: »Gud, det kan jeg ikke engang gøre med min mand.

Du påstår i programmet, at du slet ikke er sådan en swinger-type med hang til vild sex. Hvilken type er du så?

- Jamen, det er jeg ikke. Jeg foretrækker at være hende typen, der ikke har nogen hemmeligheder. Som ikke er bange for sige tingene højt af frygt for ikke at blive accepteret.