Ukendt person udgiver sig for tv-værten Reimer Bo på det sociale netværk Twitter
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>En ukendt person morer sig for øjeblikket med at udgive sig for den kendte tv-mand, Reimer Bo, skriver journalisten.dk.
På Twitter tager den anonyme tykt gas på Reimer, der blev fyret som vært på DR-TV i sidste uge, samt på en en række andre kendte danskere.
Navn: Reimer Bo.
Location: Alle steder hvor kendte færdes.
Bio: Jeg hedder egentlig også Christensen. Men kald mig bare Reimer. Bo. Kender I nogen kriminelle jeg ka' interviewe¨?
Det er starten på den falske Reimer Bos Twitter-profil, der opdateres jævnligt med mere eller mindre vellykkede forsøg på at tage gas på Reimer og andre kendte danskere.
Nu overvejer jeg virkelig at interviewe Lars Løkke. Han er pludselig kommet i min målgruppe, i mindst samme kaliber som Bagger, skrev ReimerBo i går.
Barsler snart med et interview med Lene Espersen. Hun havde lidt tid til overs igår pga "aflyst" møde, skriver den anonyme joker 1. juni, mens han gasser den rigtige Reimer 27. maj:
Føler mig fejlciteret på forsiden af EB. Istedet for klynkende, skulle der ha' stået rynkende.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den rigtige Reimer Bo Christensen