Før nytår var Liverpool med i kampen om mesterskabet med 17 sejre ud af 23 mulige, men efter årsskiftet er det blot blevet til to sejre i 12 kampe. Her kommer adskillige bud på, hvorfor Liverpools form er så dårlig.

Mandag aften leverede Liverpool en miserabel indsats i 1-3-nederlaget til et genrejst Leicester-mandskab. Det fik manager Jürgen Klopp til at indrømme efter kampen, at alle kæmper for deres fremtid i Liverpool. Ingen er fredet. Heller ikke stjerneangriberen Daniel Sturridge:

»Jeg ved ikke, hvad der sker til sommer. Det er ikke kun Daniel Sturridge (der har en usikker fremtid i Liverpool, red.), men mange spillere,« sagde Klopp ifølge Sky Sports efter nederlaget til Leicester.

Den engelske avis Daily Mail og statistik-mediet Squawka har set nærmere på, hvad Liverpools forfærdelige form mon skyldes, og hvad der skal gøres for at få Liverpool på ret kurs mod toppen af Premier League igen.

Foto: Phil Noble
Vis mere

Elendigt transfervindue
Skal man tro Daily Mail, så har Liverpool lidt under to katastrofalt dårlige transfervinduer. Det var en kæmpe fejl af Klopp ikke at købe spillere i januar. Kantspillere som Bayer Leverkusens Julian Brandt og PSGs Julian Draxler nævnes som oplagte mål på transfermarkedet, som Liverpool ikke formåede at hente.

Foto: Phil Noble
Vis mere

Mangel på ledere
Ifølge Daily Mail er der mangel på ledertyper i Liverpool. Det så man f.eks. i mandagens kamp mod Leicester, hvor anfører Jordan Henderson (billedet) var ude med en skade. Her faldt holdet helt sammen.

De skal skifte klub
Ifølge Squawka skal Klopp smide følgende spillere på porten til sommer.

Foto: Phil Noble
Vis mere

Daniel Sturridge
Den skadesplagede angriber har i gennemsnit forsøgt sig med 4,49 skud per kamp i indtil videre 14 PL-kampe, men han har kun scoret to mål. Det svarer til så lav en scoringsprocent som 8,3%. Sturridge tager heller ikke sin del af arbejdet i presspillet og i defensiven.

Foto: Jason Cairnduff
Vis mere

Simon Mignolet
Den belgiske målmand er forfulgt af store fejl, og han har da også kun holdt nullet i fire Premier League-kampe ud af 16 mulige.

Foto: ADRIAN DENNIS
Vis mere

Emre Can
Det fungerer ikke med Can på midtbanen. Han har for mange fejlafleveringer. Faktisk har tyskeren den laveste afleveringsprocent af Liverpools midtbanespillere med 82 procent.

Foto: Andrew Yates
Vis mere

De sidste tre på listen er Lucas Leiva, Ragnar Klavan (billedet) og Alberto Moreno, der alle underpræsterer i det defensive arbejde og bør erstattes af bedre spillere. Hvem der skal erstatte de seks spillere, er der umiddelbart ikke noget bud på fra Squawka.

Liverpool er trods den voldsomme formnedgang lige nu placeret på en femteplads med et point op til fjerdepladsen. Dermed er der lagt op til et brag af en kamp lørdag, når nummer fire i rækken, Arsenal, gæster Anfield.

 
De engelske mestre Leicester fik sig endelig en succesoplevelse, da de slog Liverpool 3-1 efter en flot indsats.
Vis mere