Under 5.000 kroner. Så billig bliver den kommende MacBook Air, der allerede skal være klar til salg i løbet af sommeren – hvis altså dette rygte holder. ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Lanceringen af en yderst billig Apple-bærbar skal ses som et direkte modsvar til den nye generation af tynde og billige ultrabooks, som konkurrenterne er begyndt at smide ind i markedet.

Ifølge DigiTimes arbejder Apple med planer om at producere en billigere udgave af den tynde og populære MacBook Air, og den kommer ifølge det taiwanske tech-site til at koste 799 dollars, eller hvad der svarer til 4.557 danske kroner.

Rygtet stammer angiveligt fra en kilde, der arbejder hos en leverandør af komponenter til den nye maskine. Maskinen er i rygtehistorien sat til at være leveringsklar i årets tredje kvartal, og den kommer med et prisskilt, der ligger omkring 20 procent under den nuværende MacBook Air-pris.

Dermed vil den kunne hamle op med priserne på de konkurrerende Windows-maskiner, der i det seneste år er poppet op i en lind strøm. Blandt andet har Acer lanceret deres Aspire S3 til 6.500 kroner, men også Samsung er på vej med Series 5 Ultra-serien, der også har lette og tynde maskiner i samme prisleje.

Læs også: Acer Aspire S3 - test af ultra bærbar computer

De danske priser på den nuværende generation af 11- og 13-tommer MacBook Air er 7.499 kroner for den lille 64 GB MacBook Air. Med 128 GB hukommelse koster den 8.999 kroner, mens 13-tommersagen i 128 GB-udgaven koster 9.799 kroner og 256 GB-versionen er sat til 11.999 danske kroner.

En ny billigere maskine til under 5.000 kroner vil kunne få fat i blandt andet den del af de studerende, der er klar på de lette og tynde ultrabook, ligesom den i det hele taget vil appelere til førstegangskøbere ud i notebooks.

Om denne billige sag nogensinde bliver til noget, det ved kun en inderkreds i Apple, og vi andre må så nøjes med at gøre, som vi altid gør, når Apple-rygterne svirrer – vi må bare vente.

Følg media:mac på Facebook HER