Man siger, at tiden læger alle sår. Men otte år efter faderens død, er der stadig et sår som ikke er helet indeni den 43-årige Katerina Pitzner. Et sår, der hænger uløseligt sammen med den arvestrid om millioner af kroner, som hun og hendes søskende havnede i og som er så bizar, at man tænker, den må være ren fiktion. At den må være et nyt afsnit af den nye tv-serie ’Arvingerne’, som knap to mio. stiller ind på hver søndag. Men det er den ikke.

Som i den populære tv-serie ventede der nemlig de seks børn en kæmpe overraskelse, da deres far døde. Uden deres vidende havde 82-årige Axel Pitzner på sit dødsleje tilsyneladende giftet sig. Med den eks-kone han efter meget besvær ellers endelig var blevet skilt fra få uger tidligere.

Hele den bizarre historie og den efterfølgende retssag, kan du i dag læse i BT.

Men de seks Pitzner børn var ikke ene om at føre sag mod enken Carina Pitzner. Også boet efter millionæren trak Carina Pitzner i retten. For en 5 karats diamantring til en værdi af fem millioner kr. Samme ring som er årsagen til, at Axel Pitzners datter Katerina valgte at blive diamanthandler.



- Den var min fars livsforsikring, forklarer hun og husker tydeligt den gang i 1988, hvor hendes far viste hende ringen første gang, og understregede at den ikke havde nogen modtager.

'Hvis alt andet går galt, har jeg den', som Axel Pitzner sagde til sin datter.

Axel Pitzner værnede om sin formue. Og særeje var en fast ingrediens i et ægteskab med ham. Det gjaldt for kone nummer 1, Tove Aase. For kone nummer 2, Marianne. Og for kone nummer 3, Carina. Som han var gift med fra 1991 og begærede skilsmisse fra i 2002. Først i starten af december 2005, få uger før sin død, lykkedes det ham at få Carinas underskrift på skilsmissepapirerne.

Men Axel Pitzner værnede også om sin diamantring. Så for såvel skiftende koner som kærester var den altid kun til låns. Og det gjaldt også for Carina Pitzner.

- Men så nappede hun den og sagde, at det var far havde givet hende den som vielsesring, fortæller Katerina Pitzner om ægteskab nummer to mellem hendes far og Carina, som altså skulle være indgået få dage før hans død.

- Det var anden gang, hun stjal den. For far havde faktisk været i fogedretten med hende året forinden, hvor hun også havde nappet den og var blevet dømt til at levere den tilbage, siger hun.

Denne sag vandt boet i retten og Carina Pitzner blev igen dømt til at aflevere den eksklusive diamantring tilbage. Men fordi ægteskabet i den anden retssag var blevet erklæret gyldigt, røg ringen tilbage i boet og dermed i Carina Pitzners lomme, som bugnede endnu mere, da hun sendte hele indboet direkte på auktion.



- Mine søskende og jeg havde allernådigst spurgt, om vi måtte købe nogle enkelt effekter til minde om vores far og vores barndomshjem inden boet blev frigivet til auktionen, men blev blankt afvist.

- Så jeg endte med at tage på auktionen og købe et par enkelte genstande, så jeg i det mindste havde noget hjemmefra.

- Den del var enormt smertefuld oveni alt det andet, siger Katerina Pitzner, som den dag i dag kæmper for, at lovgivningen bliver ændret, så forfalskning af dokumenter får betydning i en retssal.

Den dag i dag forstår hverken hun eller hendes søskende at det, der foregik på hendes fars dødsleje, var lovligt.

Læs hele historien og få meget mere i dagens BT.
- De slås også om arven
- Carina var Spies' "morgendame"
- Præst blev afgørende vidne