En familie med 60.000 kr. i månedlig indtægt har søgt julehjælp. Det samme har et par, der havde brugt for mange penge på bryllupsrejsen til Caribien. Provokerende, mener organisation.

Det er ikke kun værdigt trængende, der vil have del i julehjælpen fra de velgørende organisationer. Hvert år forsøger velstående familier at trænge sig ind på de fattiges enemærker. Det oplyser informationschef i Frelsens Hær, Lars Lydholm. LÆS OGSÅ:  - Selv hvis jeg havde tre millioner kroner ekstra, ville jeg ikke give til de samtlige 12.000, der har søgt julehjælp hos os i år. Vi oplever stort set hvert år, at der er omkring 1.000 ansøgere, der uden problemer kan klare sig selv, men som alligevel søger, fortæller han. I Vejen Kommune i Jylland har en familie med en månedlig indtægt på 60.000 kroner søgt fem forskellige velgørende organisationer om julehjælp. Familien fik dog ikke del i julekurvene, da kommunen gennemgår alle ansøgninger og frasorterede den, skriver jp.dk. LÆS OGSÅ: I Frelsens Hær har Lars Lydholm oplevet, at en familie søgte om julehjælp, efter at de havde brugt for mange penge på en bryllupsrejse til Caribien og nogle dyre vielsesringe. Familien blev naturligvis afvist, understreger han.

Provokerende

Både i Frelsens Hær, Mødrehjælpen og Dansk Folkehjælp har man indført kontrolsystemer, der skal sikre, at kun de dårligst stillede familier får hjælp til jul. Dansk Folkehjælp kræver eksempelvis at se en attest fra kommunen, der bekræfter, at ansøgeren er på overførselsindkomst og har hjemmeboende børn. De tre organisationer er enige om, at det kan ødelægge indtrykket af, at der er mennesker med behov for hjælp, hvis det lykkes velstående familier at snyde systemet. LÆS OGSÅ:  - Det provokerer mig. Når man gør det, forråder man dem, der reelt har problemer. Det skygger for, at der er fattige familier i Danmark, der ikke selv har råd til at fejre jul. Vi skal ikke give til dem, der har det samme rådighedsbeløb som folk, der har et arbejde, siger Lars Lydholm. Dansk Folkehjælp mener dog ikke, at organisationerne kan gøre ret meget ved problemet. - Det er altid ærgerligt, når der er nogen, der prøver at udnytte systemet. Men sådan vil det altid være, siger organisationens generalsekretær. Klaus Nørlem. ER DET I ORDEN, AT ET PAR SØGER JULEHJÆLP, FORDI DE BRUGTE FOR MANGE PENGE PÅ BRYLLUPSREJSEN? DELTAG I DEBATTEN HERUNDER: